Star Wars

15. maj 2017

STAR WARS-NYT: Syv fantastiske “The Black Series”-figurer fra Aimshop.dk

Udklip-2

Aimshop, der tidligere hed Megamerchandise, har relanceret sig selv med nyt navn og ny, flot hjemmeside. Og hvis man er “Star Wars”-fan, så skal man ikke holde sig tilbage, men slå et smut forbi webshoppen og se nærmere på deres galaktisk fine udbud af “Star Wars”-ting.

I det følgende vil jeg præsentere syv figurer fra Hasbros “The Black Series”-kollektion, der alle kan købes hos Aimshop.dk … og det er fine figurer, ja det er! Til sidst i indlægget er der en lille præsentationsvideo af figurerne, hvor jeg også omtaler en Yoda-figur, man ligeledes kan købe hos Aimhop. Dén specifikke figur vil blive præsenteret separat i et kommende indlæg … så stay tuned, som man siger.

“The Black Series”-figurerne, der måler 6″ (ca. 15.24 cm) produceres af Hasbro som en slags pendant-luksusudgaver af deres standardfigurer på 3.75″ (ca. 9.5 cm). Disse mål betyder dog ikke, at alle figurerne er præcis 15.24 cm, da de naturligvis er nedskalerede modeller, der højdemæssigt forholder sig nogenlunde til originalfigurernes mål. Således er C-3PO cirka 13.5 cm, hvor K-2SO er en kæmpe på 18 cm. Det overordnede mål indikerer blot, hvilken produktserie, de hører til.   

De er alle sammen mobile med bevægelige led, er upåklageligt bemalet samt modeleret trofast efter originalfigurerne, som vi kender fra filmene og tv-serierne. Ligeledes er de udstyret med deres signaturvåben, og som det er tilfældet med Hasbros standardfigurer, så er der også udstanset huller under “The Black Series”-figurernes fødder, så man kan montere dem på akrylstandere.

Men lad os nu se nærmere på de syv figurer, der som skrevet alle kan købes hos Aimshop.dk

 

The Black Series - Aimshop - Star Wars - K-2SOIMG_6729

Vi stævner ud med ham her: Den tårnhøje K-2SO, der første gang kunne opleves i Gareth Edwards smukke antologifilm “Rogue One: A Star Wars Story” fra 2016. Han er en tidligere imperial sikkerhedsdroid, der efter en omprogrammering nu er trofast overfor Alliancen og rebellerne. Han er pragmatisk og effektiv, og så handler han fornuftbestemt og uden at reflektere nærmere over eventuelle konsekvenser, hans handlinger måtte have. Det samme kan siges om hans bemærkninger, der ofte tenderer det spydige og som bliver leveret kvikt og uden tanke for, at han (ofte) træder folk over fødderne. Det har gjort ham til en ganske særlig droid, som man i “Star Wars”-universet ikke tidligere er stødt på.

The Black Series - Aimshop - Star Wars - sCARIF sQUADLEADERIMG_6721

Denne ganske særlige stormtrooper tilhører en specialenhed, der – som navnet antyder – er udstationeret på den tropiske planet Scarif. Disse Scarif Stormtrooper Squad Leaders arbejder i det tophemmelige hovedkvarter for det imperiale militær på Scarif, hvor de blandt andet patruljerer kyststrækningerne og sikrer de mange bunkeres, der hører til imperiets faciliteter. Figurerne repræsenterer en interessant nytilføjelse blandt de forvejen mange forskellige stormtroppers, “Star Wars”-universet udgøres af, og deres særegne uniformer gør, at de skiller sig  markant ud fra de mere traditionelle af deres våbenbrødre.

The Black Series - Aimshop - Star Wars - ReyIMG_6719

I 2015 havde J.J. Abrams’ stort anlagte “Star Wars: Episode VII – The Force Awakens” biografpremiere. Det var en film, der skulle “genføde” det filmunivers, der på daværende tidspunkt havde ligget i dvale i 10 år. Det var en genfødsel, der kunne mærkes kloden rundt, og noget af det, der gør filmen til noget ganske særligt, er dens introduktion af nye, spændende figurer.  To af disse nye figurer er BB-8, der ved premieren straks gjorde R2-D2 rangen stridig som den mest “nuttede” astromekdroid i universet, samt Rey, der er godt på vej til at blive galaksens nye, store heltinde. Hende og BB-8 møder vi igen til december, når “Star Wars: Episode VIII – The Last Jedi” får biografpremiere.

The Black Series - Aimshop - Star Wars - C-3POIMG_6720

Abrams’ film bød også på gensyn med op til flere gamle – og kære – kendinge. Én af disse er den nervøst anlagte protokoldroid C-3PO, der fortsat er i tro tjeneste hos rebellerne og som arbejder under general Leia Organa i kampen mod The First Order. I denne udgave er han naturligvis blevet udstyret med sin nye og letgenkendelige røde arm.

The Black Series - Aimshop - Star Wars - LukeIMG_6724

I “The Black Series” indgår der selvfølgelig op til flere forskellige udgaver af Luke Skywalker, hvis slægt er selve plotkernen i den fortsatte og tre trilogier lange filmserie. Denne udgave af Luke Skywalker er en “Tatooine”-udgave, hvor der følger lyssværd og kikkert med. Luke tager sig ud, som man første gange mødte ham for 40 år siden, da George Lucas skrev filmhistorie med “Star Wars” i 1977.

The Black Series - Aimshop - Star Wars - Kanan JarrusIMG_6725

Kanan Jarrus hører til i “Star Wars Rebels”-serien, hvor han fungerer som mentor for den unge padawan-lærling Ezra Bridger. Siden kejserens systematiske udradering af jedierne, har Kanan levet en skjult tilværelse, hvor han har holdt det hemmeligt, at han er en jedi. Han fungerer som én af lederne på fartøjet Ghost, og det er først da han møder den ovenfor omtalte Ezra, at han igen vedstår, at han er en jedi.

The Black Series - Aimshop - Star Wars - Ahsoka TanoIMG_6730

Ahsoka Tano kender vi blandt andet fra de animerede tv-serier “Star Wars: The Clone Wars” og “Star Wars Rebels”.  Vi møder Ahsoka Tano som Anakin Skywalkers egensindige padawan i “Clone Wars”-serien, og i “Star Wars Rebels” oplever vi hende som voksen og udlært jedi. Hun er én af de jedier, der overlevede den såkaldte “Ordre 66″, hvis formål det var at udslette jedierne. Ordren var indprogrammet i  klontropperne, og det var kejser Palpatine aka Darth Sidious, der initierede udrensningen. Hun er en fin figur, der skriver sig ind i en stolt tradition af handlekraftige og seje, kvindelige frontkæmpere, som “Star Wars”-franchisen også består af.

Som skrevet ovenfor, så kan alle disse figurer – og flere til – købes hos Aimshop, der har et flot udvalgt af “Star Wars”-ting. Jeg håber, at fremtiden vil byde på lignende omtaler. Indtal da … May the Force be with you!

 

This slideshow requires JavaScript.

Aimshop



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>