Sjov & Leg

6. december 2017

STAR WARS-NYT: To figurer med galaksens sejeste Wookiee!

Der findes kun én wookiee, der tæller! Naturligvis byder galaksen på flere af de behårede væsner, men det er kun Chewbacca aka Chewie, der har opnået kultstatus. Han kunne første gang opleves i “Star Wars: Episode VI – A New Hope” (George Lucas, 1977), hvor han trådte i karakter som Han Solos trofaste våbenbroder og andenpilot.

Siden dengang for fyrre år siden, har vi blandt andet mødt den barske, men også hjertelige wookiee, i saga-filmene, animationsserier og tegneserier, og om en lille uge kan vi igen stævne ud i galaksen med ham, når han sætter sig til rette i The Millennium Falcon og tager os med på eventyr i sequel-trilogiens midterdel,  “The Last Jedi” (Rian Johnson, 2017).

I dette indlæg skal vi se nærmere på to fine Chewbacca-figurer, man kan ønske sig til jul, hvis man er fan af den store kolos. De omtalte figurer i dette indlæg er alle sponseret af Toys “R” Us, der har et af de største udvalg af “Star Wars”-figurer og fartøjer herhjemme.

 

[R2-D2 og Chewbacca spiller skak ombord på The Millennium Falcon]
Chewbacca: Aaaaaaaaaaaaaaaarrrgh!
C-3PO: He made a fair move. Screaming about it can’t help you.
– “Star Wars: Episode IV – A New Hope” (George Lucas, 1977)

Vi stævner ud med en kæmpeudgave af Chewbacca, der måler flotte 50 centimeter. Ja, netop Chewbacca gør om nogen også krav på at blive gengivet i stor størrelse, da han i “levende live” måler imponerende 2.28 meter!

Figuren er produceret af det amerikanske firma Jakks Pacific, og som omtalt i tidligere indlæg, så har Jakks netop specialiseret sig i kæmpefigurer, såkaldte Big Figs, der står i modsætning til eksempelvis Hasbros figurer. Hvis man vil læse mere om Jakks figurstørrelser, så kan man læse dette indlæg.

Noget af det særlige ved denne udgave af Chewbacca består i, at han er blevet udstyret med sin skuldertaske. Langt de fleste figurer er lanceret med Chewies armbrøst, hvilket (ud fra et legeprincip) naturligvis også giver god mening. Det er dog fantastisk, at Jakks har sendt en udgave på markedet, der fungerer som pendant til armbrøst-udgaverne, som der er rigtig mange af.

I øvrigt havde den første udgave af Chewbacca, der blev sendt på markedet af Kenner i 1978 som en del af deres Early Bird-sæt, også en skuldertaske. Denne var dog påmalet. Jakks-figuren er som skrevet 50 centimeter høj, og så er den vanen tro udstyret med bevægelige led i hoved, arme, hænder og ben. Det er i sandhed en flot figur, der tager sig imposant ud skulder ved skulder med Jakks’ Han Solo-figur. Som Chewie ville sige: WUUAHAHHHAAAAAAAAAA!

Det var som bekendt Hasbro, der overtog produktionen af “Star Wars”-figurer, da Kenner lukkede i 2000. Ikke blot førte de den oprindelige 3.75 inch-serie videre, nej de søsatte også The Black Series, der er en slags pendant-luksusudgaver til de klassiske 3.75 inch-figurserier. Figurerne i The Black Series produceres i to størrelser: 6 inch/ca. 15.24 cm og 3.75 inch/ca. 9.5 cm. Det er den sidste størrelse, der gør sig gældende for nedenstående Chewbacca.

Denne udgave af Chewie er virklig fin og detaljerig. Den indgår i Hasbros “The Force Awakens”-produktserie, og Chewie er blevet udstyret sin trofaste armbrøst, som han da også får brugt flittigt i filmen. I forhold til eksempelvis Jakks Pacific-figurerne, som trods bevægelige led ér ganske statiske, så fungerer Hasbros figurer upåklageligt som actionfigurer, da der er flere bevægelige led, der gør dem mere mobile.

Det er en eminent udgave, der tager sig fin ud i samlingen og som alle andre af Hasbros “SW-figurer, så er der udstanset huller i fødderne, der gør det muligt at montere sine figurer på plasticpiedestaler, man kan tilkøbe. Så hvis man er virkelig hardcore samler, kan man altså få skabe, der bugner af udstiller figurer fra 1978 til i dag!

Alle ovenstående figurer kan som nævnt købes hos Toys “R” Us, der har et fantastisk udvalg af “Star Wars”-produkter. Så besøg deres hjemmeside og se nærmere på, hvad man kan købe af fantastisk-galaktisk “Star Wars”-legetøj hos Toys “R” Us!

May the Force be with you til næste gang!

 



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *