Litteratur

17. september 2010

Stephen Kings science fiction-roman “Under kuplen” udkommer 30. september fra Lindhardt & Ringhof

Så er Stephen King igen aktuel med en murstensroman af format. Science fiction-romanen “Under kuplen” – på imponerende 1200 sider – udkommer den 30. september fra Lindhardt & Ringhof.

Forlaget skriver følgende om udgivelsen:

Stephen King udkommer nu på dansk med en mastodont af en sciencefictionroman om en gigantisk kuppel, der pludselig afskærer et mindre bysamfund fra omverdenen.

Den lille by Chester’s Mill bliver pludselig afskåret fra resten af verden, da en usynlig kuppel helt uden varsel lægger sig over byen. Kuplen er umulig at gennemtrænge, og folk kan hverken komme ud af eller ind i byen.

De indbyggere, der tilfældigvis har befundet sig ved kuplens kant, da den opstod, bliver bogstaveligt talt skåret midt over. Hvem har skabt kuplen – aliens, Nordkorea? Naturligvis får anarkiet frit spil i Chester’s Mill og visse magttossede personager formår at udnytte dette til fulde.

Under kuplen er en spændingsroman og en sciencefictionroman, som leder tankerne i retning af en nutidig udgave af Fluernes Herre. Stephen King begyndte oprindeligt at skrive på romanen i 1976, men lagde den fra sig og har først færdiggjort den nu.

Kilde: Lindhardt & Ringhof



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.





  1. Jens

    Tænk sig at kunne skrive 1200 sider … imponerende! Jeg har altid holdt meget ag Stephen King, så jeg glæder mig til at læse denne også. Igen: tak for info!

    Jens



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *