Streaming vs. optiske medier: “Dungeons & Dragons” (CBS, 1983-1985)

I 1974 så rollespillet “Dungeons & Dragons” dagens lys. Selv har jeg aldrig dyrket rollespil, men jeg har alligevel en nostalgisk båret kærlighed til en tv-serie, der tager afsæt i netop dette banebrydende spil; nemlig den tre sæsoner og 27 episoder lange animationsserie “Dungeons & Dragons”, der kørte på CBS fra 1983 til 1985. Det er en af de af mange, mange tv-serier, der har været med til at definere min barndom, og som efterfølgende har været udslagsgivende for min interesse for fiktion i alle dens forskellige former og afskygninger. Det er også en tv-serie, som de færreste kender i dag.

Hvis man vil se serien, så skal man ikke ty til VOD eller diverse streamingtjenester, der har et begrædeligt ringe og stereotypt udbud af tv-serier. Et udbud, der ikke kigger meget længere tilbage end til slut-90’erne og start-00’erne Her er det endnu en gang de optiske medier, der vinder. Boksen, der er britisk produceret, består af fire dvd-skiver i en fin clamshell, og så byder udgivelsen på en masse produktionshistorie, der vil tiltale alle, der er vokset op med amerikanske animationsserier i 80’erne.

18056580_10154908788143551_3629807083965382655_o

Seriens præmis centrerer sig i øvrigt omkring en gruppe unge mennesker, der via en magisk portal i et tivoli bliver katapulteret til en gådefuld verden, hvor de med hjælp fra den Yoda-agtige Dungeon Master skal bekæmpe den Darth Vader-agtige Venger – ondskabens kraft! Jo, “Star Wars” har sat sine mærker mange steder.

Det er en fin boks og en fin serie, der med al tydelighed viser, at Netflix og dennes mange streamingbrødre og -søstre er og forbliver mainstreamudbydere, der ikke kan stå alene.