TV

31. januar 2017

STREAMINGNYT: Nye og kommende serier hos HBO Nordic.

HBO Nordic har netop præsenteret listen over nye og kommende tv-serier, man kan se frem til. Blandt andet har fjerde og sidste sæson af “Black Sails” netop haft premiere, og nye episoder af populære serier som “Taboo” og “The Magicians” bliver gjort tilgængelige hver lørdag og torsdag.

 

Black Sails: Dramaet på det åbne, vestindiske hav fortsætter, og strandene ved New Providence Island har aldrig været blodigere. Jo nærmere vi kommer civilisationens undergang, desto mere desperat og destruktivt truer den med at slå fra sig. Se en ny episode af den sidste sæson af “Black Sails” hver mandag.

HBO Nordic - Bæack Sails

Taboo: Oscar-nominerede Tom Hardy spiller James Keziah Delaney, der vender hjem til London fra en rejse til Afrika i ‌1814 for at overtage virksomheden fra sin afdøde far. Det viser sig dog, at arven fra faderen bringer mange fjender og komplikationer med sig. Se en ny episode hver lørdag kl. ‌23.30.

HBO Nordic - Taboo

The Magicians: I sæson ‌2 af den populære fantasy-serie står de unge magikere over for en trussel så stor, at både menneskeheden og det magiske univers, de befinder sig i, kan blive tilintetgjort. Hvordan vil de unge magikere stå imod de onde kræfter? Se en ny episode hver torsdag.

HBO Nordic - The Magicians

Girls: I den uigenkaldeligt sidste sæson af Lena Dunhams Emmy-vindende serie forsøger de fire piger, Hannah, Marnie, Jessa og Shoshanna, at finde ud af, hvilken retning de skal gå i for at blive de kvinder, de altid har drømt om at blive. Bliv klar til sidste sæson ved at se alle de tidligere sæsoner nu. (Sæson 6 får premiere den ‌13. februar)

HBO Nordic Girls Sæson 6

Big Little Lies: Nicole Kidman, Reese Witherspoon, Alexander Skarsgård, Laura Dern og Shailene Woodley er blandt de prominente navne i den nye HBO-miniserie, skabt af Jean-Marc Vallée og David E. Kelley. Miniserien er baseret på Liane Moriartys bestseller-roman og fortæller historien om et mord, udløst af forestillingen om det perfekte liv. (Premiere den ‌20. februar)

HBO Nordic Big Little Lies

Billions: Med Golden Globe- og Emmy-vinderne Paul Giamatti og Damian Lewis i front er Billions tilbage med seriens ‌2. sæson, der fortsætter lige så tempofyldt og dramatisk, som 1. sæson sluttede. Endnu en gang står finansverdenen og New York i centrum for historien om penge, magt, sex og kattens jagt efter musen. (Premiere den ‌20. februar)



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *