Kunst

31. oktober 2011

Taschen har netop udgivet en bog om Egon Schiele

Egon Schiele (1890-1918) er den maler, der (efter Gustav Klimts æra fandt sin afslutning) har haft den længstvarende effekt på kunstnermiljøet i Wien. Efter en kortvarig flirt med Klimts stil, Klimt var Schieles mentor, satte han spørgsmålstegn ved den æstetik, som kendetegner Wiener Art Nouveau-bølgen. Han udfordrede den herskende kunstsmag med sine på ingen måde lettilgængelige malerier, hvilket betød, at han blev opfattet som en enfant terrible.

Mange af Schieles samtidige kunstnerkolleger fandt hans ekspressive nøgenmalerier og selvportrætter med deres akavede bevægelser og morbide farver grimme og sågar moralsk forkastelige … en kritik, der kulminerede med, at Schiele i 1912 måtte udstå en kort fængselsdom for sine “uanstændige” og “anstødelige” malerier. Men selvom en hård kerne af kritikere i Schieles samtid ikke forstod kunstneren, så har han sat sit uomtvistelige fingeraftryk i kunsthistorien og i den tysk/østrigske ekspressionisme.

bk-SchieleTaschen01

Forlaget Taschen udgiver til november den ovenfor indsatte bog om Wiens kontroversielle og udskældte vidunderbarn, Egon Schiele. En bog, som jeg glæder mig meget til at få fingerne i.



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *