Comics

4. april 2017

TEGNESERIENYT: “ENORM! 30 års Doonesbury om Trump”

Den 27. april udgiver Forlaget Cobolt “Enorm! 30 års Doonesbury om Trump”. Doonesbury, der i Danmark har været bragt i Information siden 1973, bliver tegnet af Garry Trudeau. Herhjemmer har først Carlsen Comics og siden Cobolt udgivet Doonesbury-striberne.

Om bogen skriver forlaget følgende:

Samtlige af Garry Trudeau’s satiriske striber om Trump fra de sidste tredive år er med her i bogen – om eskapaderne, udskejelserne, narcissismen, mobningen, hadet, vreden og uvidenheden, alt sammen formidlet med de kendte figurer fra Donnesbury som bagtæppe. Følg dem og mange andre, når de krydser spor med det store orange tryklufthorn.

Samlingen bliver kun mere interessant, når man hører Donald Trumps egen mening om Doonesbury: “Jeg klarede mig altså godt i skolen, men jeg kan ikke for min død forstå, hvad Doonesbury handler om. Den gode nyhed er, at han har dækket mig i årevis, og det lader til, at meget få mennesker læser det, han skriver. Det er bare ærgerligt, at han har lov til at skrive det skidt. Et tredjerangstalent, som prøver at få opmærksomhed ved at være på nakken af mig. En ussel person. En nar. En total taber.”

Samlingen er med forord af Garry Trudeau om sit satiriske arbejde med Trump gennem tre årtier.

Om forfatteren:

Garry Trudeau (f. 1948) er i følge Trump et “korrupt tredjerangstalent”, som tegner den “overvurderede” tegneserie Doonesbury. Han bor i New York City med sin kone Jane Pauley, der “har langt større talent, end han har”.

 

“ENORM! 30 års Doonesbury om Trump”

Skrevet af Garry Trudeau
Tegnet af Garry Trudeau
Farvelagt af Garry Trudeau
Oversat af Ole Steen Hansen
112 s. i farver
21,5 x 22 cm
Vejl. pris 268,00 kr.
ISBN 9788770856652

Doonesbury-ENORM!-forside-p



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *