Comics

28. maj 2018

TEGNESERIENYT: “Et ekstraordinært eventyr med Splint & Co.: Borneos lys”

Forlaget Cobolt har netop udgivet endnu et ekstraordinært eventyr med Splint & Co. Denne gang er eventyret skrevet og tegnet af makkerparret Zidrou og Frank Pé.

Om bogen skriver forlaget …

»Zooisme«! Væn jer til ordet, for kunstelskerne taler ikke om andet i øjeblikket.

Splint siger sit job som reporter op for at hengive sig til andre sysler som kunst og havearbejde. Men uforudsete begivenheder får ham snart på andre tanker. Jorden rammes af et udbrud af sære, sorte svampe, og grev Champignac engagerer sig i mykologernes kamp mod svampeinvasionen, der truer med at overtage verdensherredømmet.

Kvik anmoder Splint om hjælp i jagten på en anonym kunstner, der udstiller fantastiske malerier på et galleri. Samtidig kommer deres gamle ven dyretæmmeren Noe til byen med hele sit menageri – og da Noes fortabte teenagedatter uventet dukker op, går Splint modvilligt med til, at hun kan bo hjemme hos ham.

En spændende, humanistisk fabel af to tegneserieskabere i topform. Frank Pé er i Danmarkkendt for serierne »Jonas« og »Zoo«.

INFO …

Bogen, der er på 92 sider, er udgivet i hardcover og måler 24 cm x 32 cm. Den er oversat af Ole Steen Hansen, og den har en vejledende pris af 298 kroner.

 



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *