TEGNESERIENYT: Forlaget Cobolt udgiver “Angel Wings 1: Burma Banshees”

Den 8. februar udgiver Forlaget Cobolt første bind i Yanns og Romain Hugaults serie om Anden Verdenskrigs kvindelige piloter. Som forlaget oplyser, så indgår “Angel Wings” i deres nye kollektion af fly- og krigstegneserier, der foreløbig også omfatter serien “Den Røde Baron”. Andet bind af “Angel Wings” udkommer efteråret 2017 og tredje og sidste bind foråret 2018.

Om “Angel Wings 1: Burma Banshees” skriver Cobolt følgende:

1944. De japanske styrker har okkuperet hela Burma og truer nu med at fortsætte ind i Indien og Kina. I et forsøg på at bremse den japanske fremrykning har den amerikanske hær oprettet en luftbro, der forsyner kinesiske og amerikanske baser i Kina med våben og fornødenheder.

Angela “Angel” McCloud er en WASP, en af flyvevåbnets kvindelige transportpiloter. På den farlige rute over “Puklen”, bjergkæden i det nordligste Burma, eskorteres transportflyene af “Burma Banshees”, jagerfly af model Curtiss P-40 Warhawk. For at vinde kamppiloternes respekt må Angel vise, at hun har det mod og de evner, der kræves for at klare udfordringerne ved fronten. Det her er hendes historie.

[divider]

Angel Wings 1- Burma Banshees - Forlaget Cobolt - Tegneserie - Fiktion & Kultur - 2