Comics

25. januar 2017

TEGNESERIENYT: To bind med Niels Rolands “Nøglevogterne” ude fra Cobolt!

Det er nu muligt at købe to bind af Niels Rolands “Nøglevogterne” hos Forlaget Cobolt. “Nøglevogterne” er kendt fra Weekendavisens tillægsavis til piger og drenge, der hedder Faktisk. Om de to bind skriver Forlaget Cobolt:

Pigen Isadora og katten Artemis overraskes af et tordenvejr og søger ly i et mystisk, gammelt hus. Det skulle de måske ikke have gjort. For er man først trådt ind i nøglehuset, kommer man i lære som nøglevogter – og man kan ikke forlade huset, før en ny lærling dukker op!

Desværre nåede den nuværende mester, drengen Villads, aldrig at blive udlært, og han må derfor sammen med Isadora og Artemis passe husets uendeligt mange døre – som fører ind til lige så mange fantastiske verdener.

I andet bind om nøglevogterne står Isadora og Villads blandt andet over for hunde i hundeverdenen, baldemanden fra Jordens indre, et løbsk tog på katastrofekurs i ørkenverdenen – og Villads ender i FC Barcelona-verdenen, hvor han kommer på banen, da både Messi, Suárez og Neymar er skadet.

Der bliver også et nyt besøg i dinoaurusverdenen, og i monsterverdenen har Vogternisserne travlt med at fange lyserøde småkræ, der har forvildet sig derind fra Tuttenutverdenen – mens Isadora og Villads får nok at se til i Havverdenen, fordi vandstanden stiger faretruende.

Der bliver også tid til hjemlig hygge, for Villads har fødselsdag. Og så møder Isadora og Villads – sig selv!

 
Nøglevogterne - Niels Roland - Forlaget Cobolt - Fitkion og Kultur - Tegneserier - 2 (2)

Nøglevogterne 1: Mesteren og lærlingen
Skrevet af Niels Roland
Tegnet af Niels Roland
32 s. i farver, indb.
24 x 32 cm
Vejl. pris 220,00 kr.
ISBN 9788770856331

Nøglevogterne - Niels Roland - Forlaget Cobolt - Fitkion og Kultur - Tegneserier - 2 (1)

Nøglevogterne 2: Verdensvogternes hverdag
Skrevet af Niels Roland
Tegnet af Niels Roland
32 s. i farver, indb.
24 x 32 cm
Vejl. pris 220,00 kr.
ISBN 978-87-7085-651-



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *