Comics

15. marts 2017

TEGNESERIENYT: “Yoko Tsuno 28: De udødeliges tempel”

Til april udgiver Forlaget Cobolt et nyt album om elektroingeniøren Yoko Tsuno. Den nye historie, der trækker tråde til de foregående album “Lucifers tjenerinde” og “Khanys hemmelighed”, er bind nummer 28 i Roger Leloups serie.

Om bogen skriver forlaget følgende:

Under indspilningen af en cembalokoncert med Ingrid på slottet Rheinstein fanger en mystisk mislyd Yokos opmærksomhed. Den viser sig at være et signal fra Khany, der desperat har brug for hendes hjælp.

Snart befinder Yoko, Emilia og Lotus sig dybt nede i Jordens indre, hvor de møder flere gamle bekendte i et underjordisk kloster, der oprindelig blev opført af cisterciensermunke, efter at Henrik VIII fordrev dem.

Et storslået drama udfoldes, da den charmerende, gælisktalende pige Isolde pludselig dukker op af et underjordisk bassin, en gigantisk statue af gudinden Brigit åbenbarer sig – og »Lucifers tjenerinde« Zarkas drage Goliath fører de unge kvinder til sin herskerinde i De Udødeliges Tempel, hvor Yoko kommer til at stå over for den mest formidable modstander, hun endnu har mødt: en munk, der er besat af legenden om troldmanden Merlin …

Yoko Tsuno 28: De udødeliges tempel
Skrevet af Roger Leloup
Tegnet af Roger Leloup
Oversat af Per Vadmand
48 s. i farver, indb.
22 x 30 cm
Vejl. pris 178,00 kr.
ISBN 978-87-7085-660-7

 

Yoko-Tsuno-28-forside-p



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *