“The Homer” fra Hot Wheels

I ny og næ føler man sig svineheldig. Som i dag, hvor jeg i Bilka fandt Hot Wheels-udgaven af Homers “The Car” aka “The Car Built For Homer”, der optræder i Oh Brother, Where Art Thou? (S2-E15-1991).

Det er givetvis en fejl, at Bilka har fået den hjem: Den lå nemlig som ene hane i kurven blandt hundredvis af de ordinære og småkedelige metalbiler, hvor den galede “red mig, red mig” … og det gjorde jeg så!

5

Og nu er den altså kommet hjem til samlingen, hvor den minder mig om, at der var engang, hvor The Simpsons var en sitcom med vid, bid og hårde punchlines. Det var før, den blev poleret og blev mere eller mindre kønsløs, og det hele kom til at gå op i at sætte rekorder.

Serien, der er den længst kørende animerede sitcom, blev i maj fornyet med sæson 27 og 28, og har pt. smidt 574 episoder af sig.

24