Tør du sige hans navn fem gange?

Universal sender i dag Bernard Roses Candyman (1992) ud på Blu-ray. Filmen bygger på Clive Barkers fortælling The Forbidden fra bind fem af Books of Blood. Her møder man den uheldige Daniel Robitaille (Tony Todd), der får sin hånd savet af, bliver smurt ind i honning og stukket ihjel af bier. Alt sammen fordi, han har gjort en hvid og magtfuld mands datter gravid! Men Daniel Robitaille kommer til at søge evig hævn som Candyman, hvilket den specialestuderende Helen Lyle (Virginia Madsen) finder ud af, da hun begynder at undersøge myten om Candyman. Det skulle hun aldrig have gjort! Filmen fik to efterfølgere, der begge har Tony Todd i rollen som hævneren fra helvede: Bill Condons Candyman II (1995) og Turi Meyers straight to video-udgivelse Candyman: Day of the Dead (1999).

candyman-pc3a5-blu-ray

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.