TV

15. maj 2014

Trailer til efterårets nye superhelteserie fra The CW: “The Flash”

Netværket The CW, der også står bag superhelteserien Arrow (2012-), lancerer til efteråret deres nye superheltesatsning The Flash. Begge tv-serier, der er skabt af Greg Berlanti, bygger på klassiske superhelte fra DC Comics bugnende bagkatalog: Arrow gjorde første gang sin entré i More Fun Comics #73 i 1941, og The Flash blev født i 1940, da han dukkede op i Flash Comics #1.

10373133_10152006767257583_3604785679325427431_o

Hvis man har fulgt med i Arrow, så har man allerede kort stiftet bekendtskab med Barry Allen, der gør livet surt for kriminelle under dæknavnet The Flash. Det er Grant Gustin, der tidligere har medvirket i tv-serier som 90210 (The CW, 2008-2013) og Glee (Fox, 2009-), der i den nye serie er hurtig som lynet.

The Flash er tidligere blevet portrætteret af John Wesley Shipp i den kortlivede CBS-serie The Flash, der kørte over en enkelt sæson fra 1990 til 1991 og affødte 22 episoder. John Wesley Shipp vil, udover at have en gæsteoptræden i pilotepisoden, også blive tildelt en fast rolle i serien.

John Wesley Shipp som The Flash i CBS-serien fra 1990.

John Wesley Shipp som The Flash i CBS-serien fra 1990

Men nyd den korte teasertrailer, der er er overstået med lynets hast.

The-Flash-The-CW-Poster



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *