Film

21. juli 2011

Trailer til Jim Sheridans “Dream House” (2011)

Traileren til Jim Sheridans kommende horror-thriller “Dream House” kan få hårene i nakken til at stritte om kap med dem på armen. Jim Sheridan, hvis CV er yderst begrænset, men meget fint, står bag så gedigne dramaer som “My Left Foot” (1989), “The Field” (1990), “In the Name of the Father” (1993), “The Boxer” (1997), “In America” (2003) og genindspilningen af Susanne Biers “Brødre”, “Brothers” (2009). Alle film er stjernebesatte dramaer i topklasse.

Det er første gang, at Sheridan prøver kræfter med den gåsehudsfremkaldende genre, men med ovenstående præstationer in mente, kan det umuligt blive helt ringe. Filmens tre hovedattraktioner er Daniel Craig, Naomi Watts og Rachel Weisz, der tidligere på året blev gift med Daniel Craig. Filmen får dansk biografpremiere den 6. oktober 2011.



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *