Film

4. april 2012

Trailer til Sonnenfelds “Men in Black III”

Jeg så Barry Sonnenfelds første – og ganske geniale – Men in Black (1997) tre gange i biografen. Herefter købte jeg den på LaserDisc (dvd’en var endnu science fiction herhjemme) og så den et utal af gange. Efterfølgende har jeg (naturligvis!) købt den på såvel dvd som Blu-ray. Den er vel, hvad man kan kalde for en personlig favorit.

Men in Black II (2002) – der egentligt burde ties ihjel – har jeg set én gang. Og det er én gang for meget. Den er opstyltet og ejer ikke den førstes charme og plotvid. Nu får en tredje MIB-film – igen med Barry Sonnenfeld bag instruktørroret – premiere. Herhjemme sker det den 24. maj. Jeg håber, at den nye Men in Black III (2012) med Kay (Tommy Lee Jones) og Jay (Will Smith) råder bod på den elendige to’er.

Men in Black blev også indspillet som en animations-serie, der kørte fra 1997 til 2001. Serien er udgivet på dvd herhjemme. Men in Black: The Animated Series er i øvrigt et langt mere interessant bekendtskab end film nummer to i serien. Bare til information!

Men in Black - The animated series (dvd)

Trailer til Men in Black III



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *