Kunst

28. september 2010

Ugler i mosen, ugler i køkkenet, ugler i stuen, ugler på hjernen …

Lige pludselig var de der. Der var ikke tale om et regulært stormløb, nærmere en stille invasion, men pludselig kunne man mærke, at store øjne fulgte én overalt. Det startede sidste jul, da jeg af min svigerinde fik en lille stenugle. Den er jeg glad for. Den står nu ved min computer. Så kom der et par viskestykker med lilla ugler ud i køkkenet, samt en bakke med et sådant fjerprydet kræ på. De sidste ugler, der har taget bo i vores hjem, er et par blå uglelysestager i keramik, en bordskåner samt servietter med buttede (og absolut nuttede) ugler på. Dem fik jeg af min svigermor, der for resten også begavede mig med et uglebogmærke.

Jeg har altid holdt af ugler. Det er intellektuelle dyr. Hvis jeg ikke var en bogorm, så ville jeg være en bogugle. Ugler repræsenterer visdom, klogskab og belæsthed. What’s not to like? Der er en grund til, at Athenes attribut er en ugle. En ugle, der i øvrigt hedder Bubo, hvilket er latinsk for ugle. Og apropos Bubo, så er det navnet på den mekaniske ugle i én af mine favoritfilm – Desmond Davis’ Clash of the Titans fra 1981. Bubo har i øvrigt en lille cameooptræden i Louis Leterriers genindspilning fra 2010 … det er meget hyggeligt!

bubo-ugle

Jeg begyndte for alvor at holde af ugler, da jeg som ganske lille – jeg har været petit spæd – læste A.A. Milnes historier om Peter Plys. Her faldt jeg pladask for Ugle. Og det er selvsagt ikke Disneys farvelade univers, men de originale bøger, jeg hentyder til. Ikke at der er noget galt med Disneyficeringen, overhovedet ikke. For jeg holder nemlig også rigtig meget af Arkimedes, Merlins ugle i Wolfgang Reithermans Disneyklassiker The Sword in the Stone fra 1963.

Nå, det blev til en længere uglefortælling, kan jeg se. Sagen er den, at jeg blot ville nævne, at jeg er på jagt efter et uglekrus. Et uglekrus, som jeg kan nyde min skoldhede kaffe af. Et sådant har jeg fundet flere eksemplarer af på nettet, jeg har dog endnu ikke besluttet mig for, hvilket det skal være.

Men i min jagt efter et sådant uglekaffekrus, faldt jeg  også over en opskrift på muffins. Muffins, der – med hjælp fra Oreos – var kreeret som ugler … COOL! Dem skal jeg prøve at lave snarest muligt.

ugler-af-oreos-1

Man kan også, hvis man ønsker at kaste lys over hjemmet på en spændende og lidt anderledes måde, investere i nedenstående og (synes jeg) ganske fine uglelampe, der jo helt sikkert og uden diskussion må tage sig helt fantastisk ud på et skrivebord eller i et hjørne ved ens bogreol. Jeg gad i hvert fald godt eje en sådan lysformidler!

Uglelampen kunne naturligvis også stå på et bord ved en sofa. En sofa, der er pyntet med fine uglepuder af forskellige slags, udformning og art. Fashion Zoo producerer blandt andet denne slags meget fine og hyggelige sofapuder, som man i Odense kan erhverve sig i butikken Madam Rosendahl, der ligger i Klaregade 16. Der har vi købt vores uglepude.

ugle-4

Og så er der jo også de mange fine ugleting, som de mindste kan få glæde af. Hvem ville f.eks. ikke være glad for en uglemadkasse, der passer på ens frokost? Eller – og her lever uglen jo i den grad op til sin symbolske og allegorisk-mytologiske betydning – et par fine og flotte uglebogstøtter, der kan passer på ens bogsamling.

Og hvis man selv ønsker at mestre den svære kunst at tegne ugler, så har jeg fundet den nedenfor indsatte (og helt igennem uundværelige) instruktion, som guider én igennem den kreative proces. En proces, som måske nok er  et par punkter for kort, og som kræver et mere intimt indblik i uglefysiologien, hvis man skal ende op med et blot nogenlunde acceptabelt resultat. Men her er den … værsgo!

Jeg vidste med det samme, da jeg så dem side om side i forretningens vindue, at sådan to skulle vi da også have hjemme i stuen. Jeg vidste allerede, hvor de skulle stå. Valget faldt hurtigt på de blå af slagsen, der nu (bag sofaen i vindueskarmen) troner stolt med et lys i toppen.

This slideshow requires JavaScript.



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.





  1. Lækkert indlæg! Ja, ugler er dette års chiwuawua’er… snart begynder folk at gå med dem i små tasker… eller på deres hat.
    Men hvorom alting er, så har jeg tænkt, at meget få af de ugle-figurer, som i tiden er moderne faktisk nærmest ikke ligner ugler. De er lidt for stiliserede, og har alt for ståre øjne. Forleden nat drømte jeg faktisk, at nogen fortalte, de slet ikke forestillede ugler, men et hemmeligt dyr kaldet en…… jeg kan desværre ikke huske, hvad dyret hed. Men i drømmen gav det utroligt god mening.

    Jeg tror i øvrigt lige, du har fået en fast læser i min kæreste efter muffin-billedet:)

    PS: Jeg stemmer for “træ”koppen med en ugle på midten eller også dén på det øverste billede.


  2. Tak! Og ja, ugler er virkelig “the hot thing” … et ægte modedyr!

    Du har helt ret, de er meget stiliserede. Dog så jeg forleden i Magasin i Odense, at man kunne købe sofapuder med fototryk af rigtige ugler, natugle, sneugle, stor hornugle osv. Så de findes altså også i mere livagtige udgaver. Og ja, det er da i den grad nogle helt igennem suveræne muffins, ikk? Hvis din kæreste kaster sig ud i projektet, så fortæl gerne om resultatet. 🙂

    Og netop de to krus, du stemmer for, er også mine favoritter. Jeg tror, at det bliver trækoppen, som koster små 75,- hos en engelsk forhandler.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *