VanillaFly har flodhestelampen over dem alle!


The broad-backed hippopotamus
Rests on his belly in the mud;
Although he seems so firm to us
He is merely flesh and blood.

– T.S. Eliott “The Hippopotamus” i “The Waste Land and Other Poems”

Bag det danske interiørbrand VanillaFly gemmer sig to kvinder med flair for design: Helle Dittler og Merethe Lyck. De har sammen opbygget et spændende og dragende designunivers, der oser af eventyr. Deres webshop er en farverig og eventyrlig verden af spændende ting, hvoraf ikke så få har et eksotisk præg. Det er også her, at flodhestelampen over dem alle slår sine folder.

Hippo-bordlampen er sponseret af VanillaFly, og den kan købes her: KLIK


Jeg indrømmer gerne, at jeg har en svaghed for flodheste, aber og ugler, hvilket hjemmets indretning også bærer vidne om. Denne fascination kan til tider godt udfordre tålmodigheden hos min bedre halvdel, der ikke i samme grad lader sig besnære af faunadesign. Hun måtte dog indrømme, at netop flodhestelampen fra VanillaFly var en æstetisk berigelse, og at den sammen med Sven Henriksens plakat fra 1914, hvor flodhesten Jeppe fra København Zoo er afbilledet i en brølende positur, danner et smukt makkerpar i hjemmets biblioteksstue.

Flodhestelampen er en korpulent håndfuld, der (uden pære) er 42 cm høj, 13 cm bred og 24 cm lang. Det er med andre ord en lampe, der gør opmærksom på sig selv. Når flodhesten bliver udstyret med en LED Globepære, der giver hyggebelysning for alle pengene, vokser den til mindst 62 cm. Man kan også vælge at sætte en standardpære i lampen og iklæde den en lampeskærm, hvilket dog i min optik ville være en skam. Det er naturligvis smag og behag, men en lampeskærm ville stjæle opmærksomheden, der – når man køber en så speciel lampe som denne – udelukkende bør være helliget flodhesten.

Trends kommer i bølger, og meget hurtigt er man vidne til, at markedet oversvømmes med alskens tingeltangel. Det skete med uglerne, der i design- og interiørhenseende vel er noget nær afgået ved døden. Der gik inflation i dem, men inden de slog deres sidste slag med vingerne, kunne man i alle butikker finde ugler gengivet på det ene og det andet og det tredje. Derfor skal der også være en tanke bag et givent design. En tanke, der transcenderer ønsket om blot at ville tjene penge på et populært fænomen.

Og det gør denne flodhestelampe, der i al sin nuttede buttethed (min ældste datters ord) giver hjemmet en personlighed, som ordinære massefabrikerede lamper ikke evner at gøre. Der skal dog ikke herske tvivl om, at det er en lampe, der henvender sig til et særligt segment, der ikke lader sig skræmme af det anderledes og – vil nogle måske mene – aparte.

Men hvis man tør at bryde med det konforme, det kedelige og det konservative, der i mange tilfælde dikterer indretningen rundt om i danske hjem, så kan en lampe som denne bidrage med et særegent og personligt udtryk, der gør det til en oplevelse at se, hvordan andre indretter sig.

For sagen er jo den, at ingen standser ved IKEA-lampen og starter en samtale om denne, men hvis man er modig nok til at byde en flodhestelampe velkommen i sit hjem, ja så er man også sikker på, at den vil blive bemærket og husket.

Vi lever også i tider, hvor hjem meget hurtigt kommer til at fremstå kliniske, farveløse og fantasifattige. Den digitale dominans har blandt andet betydet, at mange har sagt endegyldigt farvel til det fysiske, der ellers har været med til at skabe fortællingen om, hvem vi er og – ikke mindst – hvad vi interesserer os for.

Filmene på hylderne flytter ud, og Netflix og HBO flytter ind. CD’erne rejser deres vej, Apple Music og Spotify siger hej. Bøgerne ender hos genbrug, og ebogslæseren sender Gutenberg til tælling. Jeg ved, at dette er en personlig vinkel og et sidespring, men i undertegnedes hjem er det stadig de fysiske medier, der står på hylderne og danner afsæt for samtaler, når der er besøg. Vi har brug for det fysiske, det håndgribelige, og alt skal ikke gemmes væk. Nu kan flodhestelampen være med til at kaste lys over bøgerne og sprede bølger af hygge i biblioteksstuen, hvor den har fået sit faste hjem.

Vi har brug for identitetsmarkører, så ens hjem er med til at fortælle historien om, hvem det er, der bor i det. Og her spiller en lampe a la flodhestelampen en ikke uvæsentlig rolle, da den i sin forunderlige, eventyrlige og fantasifulde fremtoning repræsenterer et eksotisk krydderi i indretningen, der er med til at starte samtaler … og så er det blot dejligt, at en lampe også formår at føde et smil på læberne, når man tænder den.