Film

18. august 2017

Viaplay hylder mangfoldigheden med gode film og serier

I anledning af Copenhagen Pride, der løber af stablen fra den 15. til den 20. august, har Viaplay samlet en perlerække af LGBTQIA-film og tv-serier, der hylder mangfoldigheden og favner forskelligheden. Det er en palet af nye(re) film og tv-serier, hvoraf mange er anmelderroste prisvindere.

Man kan eksempelvis se Barry Jenkins’ tredobbelte Oscarvinder “Moonlight”, Duncan Tuckers “Transamerica” med en fantastisk velspillende Felicity Huffman, der vandt en Golden Globe for sin præstation og Todd Haynes “Carol” med blandt andre Cate Blanchett og Rooney Mara. Ligeledes kan man se Gus Van Sants eminente “Milk”, der ved Oscaruddelingen i 2009 indbragte Sean Penn en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Også Tom Hoopers “The Danish Girl” kan streames. Alicia Vikander modtog ved uddelingen i 2016 en Oscar for sin præstation som Gerda!

Og når man er færdig med filmene, kan man kaste sig over tv-serierne, hvor især  Emmy-vinderen “Transparent” med en storspillende Jeffrey Tambor skal have de varmeste anbefalinger herfra.

Læs Viaplays præsentationer nedenunder!

 

Moonlight (2016)
Vinderen af Oscar for bedste film 2017. Filmen handler om den sorte dreng Chiron, der bor i en af Miamis værste ghettoer. Vi følger hans opvækst fra en fattig barndom fyldt med mobning til voksenlivet som narkobaron, hvor han tvivler på sin person og sin seksualitet og tankerne kredser om barndomsvennen Kevin.

moonlight1Transamerica (2005)
Bree kæmper for den komplette forvandling fra mand til kvinde, men planerne om en operation bliver sat på standby, da hun opdager, at hun har en søn ved navn Toby. Sønnen sidder fængslet i New York, og Bree rejser dertil for at få Toby ud.

TransamericaCarol (2015)
I New York anno 1950’erne udvikler den unge Therese forelsker sig og udvikler et intimt forhold til den glamourøse, ældre Carol, der står midt i en grim skilsmisse. Eksmanden forsøger at bruge Carols homoseksualitet imod hende, så han kan få fuld forældremyndighed over datteren Rindy.

carolMilk (2008)
Sean Penn vandt en Oscar for sin præstation i rollen som Harvey Milk, den første åbent homoseksuelle politiker i Californien. Filmen følger Milks korte politiske karriere og hans kamp for homoseksuelles rettigheder i San Francisco frem til hans død i 1978.

milk-sean-penn-james-francoThe Danish Girl (2015)
Historien om verdens første kønsskifteoperation. Den danske kunstner Einar Wegener finder ud af, hun er transkønnet. Men da hun begynder at udleve sin kvindelighed, skaber det problemer for både hende selv og hendes kone Gerda, som må se til, hvordan hendes elskede Einar bliver til Lili.

eddieeinar2-xlargeTransparent (2014 -)
Den anmelderroste og Emmy-awardvindende serie Transparent omhandler en familie i Los Angeles, hvis tilværelse vendes på hovedet, da faderen Mort afslører, at han er transseksuel og skifter navn Maura. Fjerde sæson udkommer på Viaplay til september, men allerede nu kan du se de tre første sæsoner, hvor der jongleres med følelser, børn og ekskoner, mens Maura prøver at finde sig selv i sin nye krop.

rehost_2016_9_13_991059b2-17c9-43c4-81d7-14b35f54b185Glee (2009 – 2015)
Kultmusicalserien, der i LGBTQIA-miljøer er blevet rost for sine repræsentationer af forskellige seksualiteter i karaktererne. Eksempelvis ved den homoseksuelle karakter Kurt Hummel, som kæmper med at springe ud over for venner og familie, og da han endelig gør det, må skifte skole på grund af grov mobning og dødstrusler. Derudover følger serien også transkarakteren Wade ”Unique” Adams, der kæmper med at finde selvtilliden til at stå forrest på scenen og fremvise sine talenter.

Glee2



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *