Warner Bros er klar til endnu et superhelteeventyr med manden af stål

Det kommer ikke som en overraskelse, at Warner Bros. ønsker en fortsættelse til Man of Steel, der i dag får biografpremiere herhjemme. Superman, der netop nu flyver rundt blandt anmeldelser, der primært spænder fra lunkne til direkte kolde, får altså endnu et eventyr. Et eventyr, der igen har David S. Goyer og Zack Snyder koblet på den kreative ende af vognen.

Christopher Nolan, der var medmanus-forfatter på Man of Steel, kommer dog kun til at fungere som producer på efterfølgeren. Nolan har givetvis også nok at se til med den kommende science fiction-film Interstellar, der får biografpremiere næste år. Og selvom det ikke er blevet bekræftet, så er det dog nærmest selvskrevet, at Henry Cavill igen ifører sig den patriotisk kolorerede frelserdragt.

Læs også: Stålmanden trækker i sit nye trikot den 14. juni … her er den nye trailer

Trailer til Zack Snyders Man of Steel:

Man of Steel Poster

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.