Radiserne var blandt de første tegneserier, jeg læste som dreng. Jeg elsker Nuser, Schröder, Søren Brun og alle de andre finurlige eksistenser, der befolker Charles M. Schulz’ filosofiske striber. Derfor er det også glædeligt, at flere forlag herhjemme er begyndt løbende at udgive serien. Dog er det en glæde med forbehold!
De to seneste udgivelser – “Livet ifølge Radiserne” og “Nuser, hvor svært kan det være?” – er miniputbøger i størrelsen 14,5 x 14,5 cm. Det er bøger, der i format matcher Carlsens “Radiserne 1: Nuser og Radiserne” samt “Radiserne 2: Søren Brun og Radiserne”, der begge blev udgivet sidste år. Selvom det altid er glædeligt, at der udkommer nye bøger med Radiserne, så er det dog også ganske ærgerligt, at serien ikke tages seriøs nok til at blive udgivet som et komplet, samlet værk!
I “Livet ifølge Radiserne” og “Nuser, hvor svært kan det være?” bliver vi præsenteret for en række filosofiske perler, der leveres af de forskellige karakterer i Nuserland. Disse er i sig selv hyggelige og morsomme, men som gentagende læsning egner de sig ikke. Det er den type bøger, man i en hurtig vending køber som “for-sjov-gaver” eller værtindegaver. Det er ikke bøger, der har seriøs fan-pondus.
Som gavebøger er disse to nye udgivelser fra Carlsen hyggelige, men seriøse fans af Radiserne savner endnu dén komplette udgave, der opsamler alle striberne med Nuser, Søren Brun, Trine, Tomas og Nina. En sådan komplet værkudgave – der blandt andet udgives på engelsk af det amerikanske forlag Fantagraphic – er seriøst og alvorligt efterspurgt herhjemme! Et skridt i den rigtige retning fortog Gyldendal sidste år, da de udgav 1200 striber fra 1960’erne – “Radisernes storhedstid”.
De to nye bøger fra Carlsen er på henholdsvis 128 sider (“Livet ifølge Radiserne”) og 100 sider (“Nuser, hvor svært kan det være?”) og skal – imens vi venter på, at et forlag tager sig sammen til at få udgivet de samlede striber – være anbefalet alle, der har brug for lidt morskab og (ikke mindst) klogskab.
Måske man burde følge et af de råd, Nuser giver i “Livet ifølge Radiserne”? Han siger, at: Hvis man vil have noget gjort ordentligt, bør man gøre det selv. Måske man skulle starte sit eget forlag med det ene mål, at få udgivet Radiserne som samlet værk?