Nu er vi nået til november, hvilket traditionen tro betyder, at Carlsens årbøger sendes i handlen. En årligt tilbagevendende begivenhed, som jeg altid ser frem til, da jeg elsker at læse op på årets premierer i biografen og ditto udgivelser på dvd og Blu-ray i årbogen “Film”.
Årets filmpræsentationer og -gennemgange i “Film 2009” afspejler en ’08/’09-sæson, hvor ikke mindst bestseller-filmatiseringerne har spillet en væsentlig rolle i biograferne. De to første romaner i Stieg Larsson-trilogien – “Mænd der hader kvinder” og “Pigen der legede med ilden” – har solgt godt. Ligeledes kan nævnes “Engle og dæmoner”, “Twilight”, “Frygtelig lykkelig”, “Slumdog Millionaire”, “Harry Potter og halvblodsprinsen” og “Watchmen”, der har været store succeser i biografen og på dvd samt Blu-ray. Devisen må lyde, at hvis det sælger godt i bogform, så sælger det også godt som film.
Året har også (igen, igen) stået i blockbusterens tegn. Film som J.J. Abrams “Star Trek”, Michael Bays “Transformers 2: De faldnes hævn” og Bond-opus numero 22 “Quantum of Solace” instrueret af Marc Forster, har lokket folk i biografen til adrenalinpumpede actioneventyr. Nogle bedre end andre. Nogle ringere end ringest – her ikke mindst den tamme “Quantum of Solace”, der på ingen måde levede op til rebootet “Casino Royale”!
Blandt mine egne favoritter finder man Clint Eastwoods “Gran Torino”, Darren Aronofskys “The Wrestler”, der blev Mickey Rourkes renæssance, Quentin Tarantinos med spænding ventede “Inglorius Basterds” og den lille, traditionelle western “Appaloosa” med Viggo Mortensen og Ed Harris.
“Film 2009” er hyggelæsning for filmelskere. Det er en bog, der giver et hurtigt overblik over årets mere end 200 spillefilmpremierer, samt leverer portrætter (og nekrologer) af stjerner og instruktører. Hvis man partout skal sætte en finger på noget, så er det ofte den ligegyldige præsentation af premiererne på dvd og Blu-ray, hvor et ikke ubetydeligt antal film blot bliver gennemgået i kedelig resuméform. Det er ærgerligt, at der til hver enkelt af disse film ikke bliver knyttet nogle få ord, der indikerer, hvorledes anmelderen forholder sig til den/dem kritisk.
Men ellers er der ikke noget bedre end at sætte sig i sofaen med en kop kaffe og den nye “Filmbog” – det er superhygge for filmnørder!