Der er løbet meget vand under broen, siden Sean S. Cunningham i 1980 gav liv til filmserien om Jason Voorhees, der gør livet yderst besværligt for liderlige teenagere ved Crystal Lake-søen. Med dette remake har den tyske Hollywood-instruktør Marcus Nispel injiceret genren med en ny, gigantisk bodybuilder-udgave af psykopaten med den let genkendelige ishockeymaske og den skarpslebne machete. Jason er født på ny, men hans dagsorden lyder stadig: dræb, dræb, dræb og … dræb!

En lignende monsterevolution sporer man også hos Rob Zombie, der i sin første genfortolkning af “Halloween” (2007) gjorde Myers til en solid og hærdebred kleppert. Og i “Halloween 2” (2009), er han blevet så gigantisk, at han snildt vælter biler ved ren og skær muskelkraft. Jeg tør slet ikke at tænke på, hvor stor han bliver i Patrick Lussiers “Halloween III”, der er sat til premiere i 2012.

Men er bigger better? Nej, ikke ubetinget! Genren har for længst mistet sit lettere amatøragtige independent-look og er nu – på godt og ondt – blevet opslugt af den hollywoodske pengemølle. Marcus Nispels “Friday the 13th” (2009) er så finpudset, at man rent faktisk keder sig. Den forholder sig sterilt til genren og opbyder intet nyt, hvilket gør de betragtelige 105 minutter til lidt af en tour de force at overstå. For et nyt publikum vil den måske virke tiltrækkende. Dog når den ikke de(n) originale til sokkeholderne. Ej heller selvom Jason er blevet gjort monstrøst stor!