Der kan ikke siges meget godt om spillefilmsdebutanten Jimmy Haywards DC Comics-filmatisering “Jonah Hex” fra 2010, som jeg havde den tvivlsomme fornøjelse af at stifte bekendtskab med i går aftes. Alting fejler, alting sejler! Det bedste ved filmen kan jeg lige så godt runde allerede nu: Den stjæler blot 81 minutter af ens liv, og Megan Fox har en stærkt begrænset mængde replikker.

“Jonah Hex” er historien om den vansirede cowboy, der deler navn med filmens titel. Rollen spilles anonymt af Josh Brolin, som ellers er en habil skuespiller, og som i flere nyere film har vist sin store force som karakterskuespiller. Jonah Hex er på jagt efter filmens überskurk, der har taget livet af hans familie og som har forårsaget det lettere skamferede ansigt, som han nu render rundt med. Skurken Turnbull, der spilles stereotypt og stærkt klichepræget af en dybt kedelig John Malkovich, går med planer om at bombe Amerika sønder og sammen med en dertil indrettet dødsmaskine. Det lykkedes naturligvis ikke, da Hex redder dagen, nationen og den skønne Lilah (Megan Fox). 

Filmen fungerer ikke på nogen planer. Instruktionen, klipningen, manuskriptet, skuespillet og musikken fejler. Fotograferingen kan fremhæves som ét af de områder, der forlener filmen med en smule skønhed. Smukke billeder, panoramaindstillinger og naturscenerier giver filmen et tiltalende æstetisk udtryk. CGI-effekterne er kedelige, og det mest interessante ved filmen som helhed, er den animerede intro-sekvens, der er i starten. Mit bedste råd er følgende: Undvig filmen for alt i verden, da den ikke gør andet end at skamride en ellers god tegneserie på det groveste.