Da vi forlod Dexter Morgan i sin debutsæson, havde han netop gjort det af med sin svoger, seriemorderkollega og hemmelige bror, Brian, kendt i offentligheden som ”The Ice Truck Killer”. Dette efterlader Dexter med visse moralske (!) skrupler, overvejelser om sin eksistens og ikke mindst, så påvirker det hans fritidsaktivitet som seriemorder. Læg så dertil, at vor antihelt opdager mere og mere om sin opvækst, hvilket gør, at han allerede har rigeligt at bekymre sig om, da Sgt. Doakes beslutter sig for at optrappe sin fornemmelse for Dexters skyggeside. Vi følger ligeledes de konsekvenser, som Debra, Dexters søster, mærker efter forholdet til førnævnte Brian. Den anden sæson prikker også til spørgsmålet om Dexters skyggeliv kan forblive holdt skjult for offentligheden, familie og kolleger. Så hvis han troede, at første sæson gav sved på panden, så er der lagt i kakkelovnen i denne fortsættelse.  

Første sæson etablerede Dexter som en følelseskold, rationel og effektiv seriemorder med et system og en kode for hvornår nålen, kniven og saven skal tages i brug. Seriens anden sæson dykker dybere ned i hans psyke, og kniven drejes i højere grad rundt i den. Der fokuseres ligeledes på Debras tro på kærligheden: En tro, der unægtelig fik både et knæk og et snit efter forholdet til Brian. Men som seriens navn understreger,  så er det naturligvis Dexte,r der er i centrum. Her i sæson 2 udforskes blandt andet afhængighed og selvtægt – to temaer, som Dexter i høj grad er defineret af. Sæsonen byder desuden velkommen til Keith Carradine, skuespillere, der er bror til David. Dette er et velkomment visit, da Carradine spiller med lige dele erfaren rationalitet, vid og bid.

Visuelt befinder serien sig stadig i en fornem klasse, hvor der antydes med respekt for publikum og nok blod til ikke at det er irrelevant at seriens hovedperson er blodstænksanalytiker. Dexters narrativ bibeholder stemmen, der fortæller, hvordan han egentligt føler i akavede, men meget menneskelige situationer. Her er Michael C. Hall fænomenal som social akavet, men charmerende hovedperson, hvor publikum nyder godt af at kende Dexters skyggeliv.  Nok er der et naturligt fokus på Dexters tvivlsomme fritidsaktiviteter, men der er heldigvis også givet god plads til karakterudvikling.  

Jo mere Dexter bliver viklet ind i almindelige menneskers almindelige problemstillinger, jo mere skred kommer der i hans humanisering.  Men med denne proces følger der kompleksitet, og hans liv som seriemorder synes mere og mere enkelt, rent og nødvendigt. De mord, som han begår, fungerer som terapi, hvor Dexters ofre konfronterer ham med problemstillinger, der relaterer til hans beskæftigelse som seriemorder og muligheden for et almindeligt liv. Ofrene spejler de problematikker, som findes i de små bidder i Dexters psyke, der samlet udgør en kompleks mosaik. Denne udfoldelse af Dexters dystre dynamik gøres med kløgt, kreativitet og en tør, tør humor.

Der er masser af potentiale i Dexter som den arketypiske mand, afskåret fra følelseslivet, men med et ordenligt stænk hyperrationalitet, og sæson 2 leverer en tv-serie af høj, høj kvalitet på alle parametre. Så hvis første sæson smagte af mere, bliver appetitten yderligt skærpet her, da der bygges elegant videre på fortællingen. Menneskets psyke har sjældent været så dyster, morbid og så pokkers underholdende på en tv-skærm.

FAKTA

Titel: Dexter: The Second Season
År: 2007-2007
Serieskaber: James Manos Jr.
Spilletid: 47-58 minutter pr. episode (12 episoder)
Genre: Murder mystery / crime / drama
Land: USA
Netværk: Showtime
Anmeldt udgave: DVD
Cover & plakat: © Showtime