Faraos Cigarer har netop udgivet Fabien Nurys og Sylvain Vallées prisvindende seksbindsværk “Der var engang i Frankrig” som et delikat feinschmeckerbokssæt – og tusind tak for det!

“Der var engang i Frankrig” er jøden Joseph Joanovicis skæbnefortælling. En skæbnefortælling, der tager sin begyndelse med et blodbad, som gør Joanovici forældreløs. Året er 1905, og Tsar Nikolaj II har beordret, at bolsjevikker og jøder skal straffes med døden. De opfattes som fjender af det russiske kejserrige, og de bliver slagtet som dyr. Ingen nåde, ingen moral! Denne oplevelse former Joanovici, der bliver en overlever, en forbryder.

Tror de, at man står op en morgen og beslutter at blive forbryder?, spørger Joanovici reflekterende i sidste bind og svarer selv, at: Her i livet gør man, hvad man kan med de kort man får på hånden… for mig blev det metal.

Joseph Joanovici har mange jern i ilden… han er også i ilden, nazisternes ild! Som skrothandler har han også jern – meget jern, meget metal. Metal, der har gjort ham umådeligt rig, ja han er blevet milliardær på at gøre handler med nazisterne, som endog har udstyret ham med en passerseddel. Et fripas, der gør, at han kan færdes sikkert blandt nazisterne uden at være i fare for at blive deporteret. Han er en dreven forretningsmand, der snor sig som ålen og tilpasser sig omstændighederne.

Joanovici skyer ikke nogen midler for at sikre sig selv og sin familie, konen Eva og døtrene Thérese og Hélene. Han indgår rask studehandel på studehandel uden at blinke eller skele til konsekvenserne, disse måtte have. Han lukker ikke blot det ene øje, han lukker begge. Som da han har fået fingrene i et hus, hvis tidligere ejere flyttede i hast.

Ved vi, hvor de flyttede hen?, spørger Eva. Nej, og det kommer heller ikke os ved!, svarer Joanovici velvidende, at de tidligere ejere var jøder, der enten er flygtet over hals og hoved eller er blevet deporteret til en af nazisternes mange koncentrationslejre.

Men sandheden har nuancer, og selvom Joanovici bedriver handel med nazisterne, så sympatiserer han på ingen måde med deres ideologi. Han stemples som landsforræder, som kollaboratør, men han agerer også modstandsmand, der qua de mange milliarder franc, han tjener på skrothandel med nazisterne, kan løskøbe jøder fra koncentrationslejrene og dermed den sikre død. Det kan være svært for eftertiden at forholde sig til de mennesker, der tjente på nazisterne og som måske endog lod sig indrullere i det militære maskineri – enten grundet ungdommelig uvidenhed eller for at overleve i den malstrøm, der truede med at sluge alle, der var anderledes, som tænkte anderledes.

Joanovici er en antihelt, der helst lader andre gøre det beskidte arbejde – lige indtil den dag, hvor han tvinges til at likvidere en ung og uskyldig mand. Denne handling får den store skæbnesten til at rulle, og konsekvenserne kommer til at række langt ind i fremtiden. Man kan ikke vaske blodet af sine hænder, når det er blodet af en uskyldig.

At Nury og Vallée arbejder med traumer er evident – både personlige traumer, men også nationale traumer. De borer eksempelvis tomlen ned i Frankrigs mest smertelige nationaltraume: landets samarbejde med nazisterne under besættelsen.

I to ruder (bind 2, side 51) skildrer Vallée en helt specifik hændelse, der fandt sted juli 1942. Det franske politi, der handlede efter ordrer fra nazisterne i det besatte Paris, brugte den indendørs cykelbane Vélodrome d’Hiver til at stuve tusindvis af jøder sammen, der var blevet ofre for en massearrestation. Her sad de mange mennesker klemt sammen som kreaturer, indtil de blev forflyttet til den midlertidige koncentrationslejr Drancy uden for Paris. Herfra gik turen videre til Auschwitz, der var endestationen for de fleste.

Nury og Vallée springer rask i tid, og man skal til tider holde tungen lige i munden for ikke at miste overblikket. Disse kontinuerlige brud på kronologi anvendes dog med akkuratesse, og de fungerer som et dynamisk element i historien fra start til slut. “Der var engang i Frankrig” er en tung tegneseriekaliber, der er i en liga for sig selv. Og ja, man skal være varsom med at bruge mesterværksprædikatet, men dette seksbindsværk er i tegninger og ord så gennemarbejdet og gennemført, at jeg ikke kan undlade at kalde det andet end netop det: mesterværk!  

Lad mig afslutningsvis hæfte et par ord på selve udgivelsens beskaffenhed. Slet og ret er dette en udgivelse, som gør den trykte bog ære og som viser, at selvom vi lever i en digital æra, hvor alt helst skal formes til små eller store skærme, så er bogen som medie et kunstværk, der skal respekteres og værnes om – og det gør Faraos med denne udgivelse, der anbefales på det varmeste og som bør finde vej til alle tegneserieelskeres reoler. Køb boksen, læs den, anbefal den og gi’ den i gave!

De seks bind i serien kan også købes enkeltvis til 168,- stykket, og første bind kan (som kampagnetilbud) erhverves for 84,- Boksen sælges ikke separat!