Jeg var ikke begejstret for Ulli Lusts erotiske tegneserie “Air Pussy”, som jeg anmeldte i november, og jeg er heller ikke begejstret for “Første gang: 10 erotiske fortællinger”, der er skrevet af den franske forfatter Sibylline. Begge tegneserier, der er udgivet af Forlaget Cobolt, er banaliteter, der ikke har meget andet at byde på end mere eller mindre eksplicitte kønsaktssituationer, hvilket i længden bliver gabende kedsommeligt at læse sig igennem.
“Første gang” er en erotisk tegneserienovellesamling, der er skrevet af den franske forfatter Sibylline. De ti fortællinger, som tegneserien udgøres af, er blevet illustreret af ti forskellige tegneseriekunstnere, der hver har deres helt distinkte streg. Og lige så forskellig som de ti temaer i denne samling er, lige så forskellig er stregerne og det visuelle udtryk.
Man finder eksempelvis den naive streg repræsenteret i “Første gang” og “1+1”, hvor en mere dyster af slagsen bruges i en fortælling som “Værdiløs”, der i øvrigt også er den mest interessante historie i nærværende tegneserie. I “Værdiløs” lader Sibylline en lolitadukke komme til orde. Dukkens tanker bliver læserens røde tråd til forståelse af ikke blot den mandlige karakter, men også til dukkens egne følelser (!) og ønsker.
Historien emmer af en dyster atomsfære, og der spores en forbrødring med horrorgenren. Jeg ville have foretrukket at se denne fortælling fylde bogens 112 sider, da det psykologiske element og spillet mellem det mælende og umælende fungerer godt. Desværre er det sådan, at historien med sine få sider – blot 9 af slagsen – er tvunget til at have fokus på det, der forventes af en erotisk tegneserie at have fokus på, og derfor bliver psykologien og det menneskelige aspekt tvunget i baggrunden til for del for det visuelle.
Historierne fokuserer hver især på et særligt tema: Den første gang, sexlegetøj, fantasilege par imellem, trekanter, sexdukker, sexklubber, underkastelse og dominans, sodomi og hvad der nu ellers findes af områder inden for sexlivets mere elle mindre private sfære.
Det bliver ganske hurtigt uinteressant og kedeligt at bladre sig igennem bogens vignetagtige historier, der stort set er helt foruden plotsubstans og karakterpsykologi. Det handler om fantasier, og fokus er holdt så stramt på disse, at der ikke bliver plads til at bygge miljø, karakterer eller handling op. Hvis denne slags tegnerserier – eller litteratur i det hele taget – skal udvikle sig til andet end blot simpel, tegnet pornografi, så skal der folk ind over, der rent faktisk har ambitioner på genrens vegne.
Helle Hartz, der er redaktionschef på “Tidens Kvinder”, skriver i bogens forord, at bogen er renset for knibskhed og tilbageholdenhed. Hun skriver ydermere, at det er råt for usødet, og at en pik er en pik og en kusse en kusse. Sluttelig bemærker Hartz, at “Første gang” er et forfriskende bidrag til den erotiske litteratur.
Jeg kunne ikke være mere uenig i Hartz’ konstateringer. Det er fint, at man ikke holder sig tilbage, at man ikke dyrker knibskheden. Men litteratur, der skabes på bekostning af noget så essentielt som plot, person- og miljøskildring, er i undertegnedes optik lige så pirrende og interessant som ugegamle sokker skyllet i harsk mælk. Og ja, alt fremstilles råt for usødet, og en pik ér en pik! Det ved vi jo godt, og hvis den erotiske litteratur med vold og magt KUN ønsker at bestå på disse fakta, så rykker den aldrig op ad den litterære kvalitetsstige.
Så nej, “Første gang” er IKKE et forfriskende bidrag til den erotiske litteratur. Den er et banalt og kedeligt bidrag til (tegneserie)genren, hvor ingen af de ti historier udmærker sig ved at generere den store lyst til på et senere tidspunkt at ville genlæse dem. Og hvis den, som bagsideteksten påpeger – er et nydelsesmanifest, der VIRKER (en ret kæk insinuation) så er det som sovepille og ikke som god litteratur.
