NYE BØGER: “Europas vadefugle” af Lars Gejl

Gyldendal har netop udgivet Lars Gejls store værk – “Europas vadefugle” – der gennemgår de 83 vadefuglearter, man kan møde i Europa.

Forlaget skriver følgende om bogen:

En ny, omfattende og rigt illustreret udgivelse om de 83 vadefuglearter, der yngler, optræder regelmæssigt eller blot er sjældne trækfugle og gæster i Europa.

Bogen indeholder: Sammenligningstavler der peger på vigtige detaljer, der karakteriserer den enkelte art i forhold til de andre; en rigt illustreret gennemgang af hver af de 83 arter, deres forekomst, økologi, adfærd, ynglebiologi, stemme og udbredelse; en generel beskrivelse af vadefuglenes topografi, træk, fældningsfaser mv.

Bogen indeholder desuden silhuetter af alle arter stående såvel som flyvende for hurtig identifikation.

Info om bogen:

Titel: Europas vadefugle
Forfatter: Lars Gejl
Sprog: Dansk
Sideantal: 370
ISBN: 9788702171594
Udkommer: 27. oktober 2015
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hardcover
Forlag: Gyldendal
Oversætter: Originaludgave
Omslagsgrafiker & illustrator: Morten Gorm


© Gyldendal (cover)