Det er snart to år siden, at jeg anmeldte det første bind i Garen Ewings forrygende trilogi om Julius Chancers eventyr, “Jagten på regnbueorkidéen”. Nu har Tellerup udgivet de to sidste bind simultant, og ventetiden har været alle pengene værd!
Historien tager sin naturlige begyndelse dér, hvor første bind fandt sin cliffhanger-afslutning. Vores helte er nødlandet i byen Karachi, hvor Julius Chancer og hans trofaste følge skal forsøge at opspore den sjældne orkidé, som hele eventyret er bygget op omkring, nemlig den i titlen nævnte regnbueorkidé.
Hvis de ikke kommer tilbage med et eksemplar af den sagnomspundne plante, vinder den skrupelløse og skurkagtige Urkaz Grope orkidékonkurrencen med sin sorte orkidé, og den stakkels spille- og drikkeglade Lord Reginald Lawrence må afstå rettighederne til Tybalt Stones’ Skælvende Sværd og dermed også famliegodset, der har været i Lawrence-slægtens eje siden 1400-tallet.
Som det var tilfældet med det første bind i serien, så er også bind 2 og 3 spækket med action, humor og cliffhangers. Det er tegneseriepageturners, hvor plot, tekst og tegninger får én til at sluge sig igennem fortællingen, der desværre finder sin slutning alt for hurtigt.
Som det også nævnes i anmeldelsen af første bind, så sidder man med en Tintin-følelse i kroppen, når man læser Ewings eventyr, hvilket ikke er tilfældigt. Ewing gør nemlig brug af den fransk-belgiske ligne claire-stil, som Hergé var med til at definere, og stemningen trækker derfor læseren i retning af klassiske, europæiske eventyralbums som netop Tintin og Blake & Mortimer.
En anden helt, der hele tiden lurer i baggrunden, er Indiana Jones, og man kan levende forestille sig, at tegneserietrilogien med sit farverige og interessante figurgalleri ville kunne blive en ditto spændende filmtrilogi. Hvis dette skete, så er én ting sikker: Jeg ville løse billet med det samme!
Både bind 2 og 3 er udstyret med informationsrigt ekstramateriale, der åbner op for trilogiens skabelsesproces. Garen Ewing fortæller blandt andet om, hvorledes tegneserien er kommet til live, og han tager læseren ved hånden og fører denne gennem de forskellige processer, han som tegneseriekunstner skal igennem, førend det færdige resultat foreligger.
Ewing giver også læseren et indblik i, hvorledes idéerne til en række af trilogiens primære figurer er opstået. Han fortæller om den evolutionsproces hver enkelt figur er løbet igennem, førend de fandt deres endelige udtryk. Det er spændende læsning, der giver os en idé om, hvordan en tegneserieforfatter og -tegner arbejder med et materiale og en idé, hvordan han kommer fra undfangelse til fødsel.
Ydermere kan man i trilogiens bind 2 finde den korte historie “Sandhedens sværd”, som fortæller historien om Lily Lawrences fortid som skuespillerinde på en række af Londons teatre.
“Jagten på regnbueorkidéen” er en trilogi, der med rette hører hjemme hos enhver, der elsker tegneserier, og undertegnede anmelder håber, at Ewing vil fortsætte med at berige os med eventyr, der har Julius Chancer i hovedrollen … og at forlaget Tellerup får stor succes med denne perle af en tegneserie!