NYE BØGER: “Humlen ved det hele: Mit eventyrlige liv med bier” af Dave Goulson

Politikens Forlag / Don Max udgiver i dag Dave Goulsons “Humlen ved det hele: Mit eventyrlige liv med bier”. Bogen er – som forlaget skriver – en uforbeholden kærlighedserklæring til humlebien, som ikke kun er et lille flyvende mirakel, men også et uundværligt nyttedyr, hvis uddøen ville få fatale konsekvenser for os mennesker.

Forlaget skriver følgende om bogen:

Dave Goulson fortæller her om sine eventyr og opdagelser som forsker i humlebier på en måde, der er så fuld af humor og smittende videbegær, at man ikke kan andet end at lade sig rive med.

Fra barndommens oftest mislykkede eksperimenter til den voksne forskers banebrydende opdagelser om humlebierne, deres gådefulde liv og ikke mindst deres forsvinden, fører Goulson os ud i naturen, naturhistorien og videnskaben.

Underholdende og fængende viser han os ukendte sammenhænge i insekternes og planternes mikrokosmos, der er lige så fantastisk som det er skrøbeligt.

Info om bogen:

Titel: Humlen ved det hele: Mit eventyrlige liv med bier (Originaltitel: A Sting in the Tail)
Forfatter: Dave Goulson
Sprog: Dansk (oversat fra engelsk)
Sideantal: 336
ISBN: 9788740055146
Format: 16,3 x 23,4 cm
Udkommer: 11. april 2019
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hæftet
Forlag: Don Max / Politikens Forlag
Oversætter: Birgitte Steffen Nielsen
Omslagsgrafiker: Sofie Winding med illustration af Louise Bird


© Don Max / Politikens Forlag (cover)