Det er forlaget Titan Books, der står bag den relativt lille guidebog på blot 97 sider. Bogen, der bærer undertitlen The Official Collector’s Edition, indgår i en serie af bøger fra forlaget, der primært ser nærmere på karaktererne, men som også giver et lille blik ind i produktionsfasen ved at inkludere en række behind the scenes-billeder.
Tidligere har Titan Books udgivet lignende guides til Rogue One: A Star Wars Story (2016) og Solo: A Star Wars Story (2018), der begge anbefales de yngre læsere, som gerne vil have info om filmens karakterer.
Kylo Ren: I’ll destroy her. And you. And all of it.
Luke Skywalker: No. Strike me down in anger and I’ll always be with you. Just like your father.
– “Star Wars: The Last Jedi” (Rian Johnson, 2017)
Rian Johnsons The Last Jedi udgør midterdelen i den trilogi, der blev søsat af J.J Abrams i 2015 med The Force Awakens. Filmen, som blev udsat for massivt had og uretfærdig kritik, tager tråden der, hvor The Force Awakens slutter. Vi finder ud, hvorfor Luke Skywalker har valgt den isolerede eneboertilværelse på Anch-To.
Star Wars: The Last Jedi – The Official Collector’s Edition er en hyggelig guidebog, der introducerer læseren til en lang række af de hovedkarakterer, sequeltrilogien udgøres af. Vi får præsentationer af Rey, Finn, Chewbacca, de tre droids, Leia, Poe Dameron, Rose Tico, Amilyn Holdo.
Det er dog ikke kun rebellerne, der får spalteplads. Nej, First Order bliver også gransket, og der skriver fint om Snoke, Kylo Ren, Phasma, Hux og flere andre.
Der er også afsat sider til at præsentere nogle af de fly og fartøjer, man støder på i filmen og som er blevet skabet specifikt til denne. Blandt anden den imponerende destoyer The Finalizer og den gigantiske ganger AT-M6, som vi støder på i det sidste, altafgørende slag mellem rebellerne og First Order.
Det mest interessante kommer dog til sidst i bogen. Her bliver vi taget med bag optagelserne, og vi præsenteres for en lang række fantastiske behind the scenes-billeder og informationer om optagelserne. Det er dette indblik, der åbner op for, hvilken gigantisk produktion en “Star Wars”-film er. Desværre er det også det, der fylder mindst i bogen, hvilket er ærgerligt.
Sluttelig byder bogen på concept art, der er udviklet i præproduktionsfasen, og som udgør afsættet for filmens æstetiske udtryk. Hvis man gerne vil læse mere concept art-fasen, så bør man anskaffe sig The Art of The Last Jedi, der er udgivet af forlaget Abrams.