Take your stinking paws off me you damn dirty ape!
– Charlton Heston som George Taylor i “Planet of the Apes” (Franklin J. Schaffner, 1968)
Harper Design har udgivet BOGEN til fans af Franklin J. Schaffners dystopiske science ficiton-klassiker “Planet of the Apes” fra 1968. Der er tale om en gennemillustreret hardback på 304 sider, der måler 27×28 centimeter.
Manden bag det digre værk er J.W. Rinzler, der også har givet os “Making of”-bøgerne om den originale “Star Wars”-trilogi og “Raiders of the Lost Ark” – så man ved, at der er tale om kvalitet, når man sætter sig med denne nye filmbogsmastodont.
“Planet of the Apes” så jeg første gang i 1984, da den havde dansk tv-premiere på monopolkanalen DR. Jeg var syv år gammel, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg sad paralyseret i sofaen hjemme hos min mormor og slugte de fantastiske billeder af en fremmed verden til lyden af Jerry Goldsmiths psykedeliske score. Siden har jeg genset filmen et utal af gange, og hvert gensyn er en stor oplevelse.
Filmen affødte talrige efterfølgere, tv-serier, legetøj, merchandise samt en reboot-bølge, der i skrivende stund tæller tre meget fine film. Jeg ville ønske, at Pierre Boulles roman, der danner fundamentet for abe-franchisen, blev en lignende opmærksomhed til del … den er mesterlig, intet mindre!
J.W. Rinzlers “The Making of Planet of the Apes” er bogen, man skal have fat i, hvis man er fan af den første film i serien. Hvis man kender til Rinzlers tidligere bøger ved man, at han er en sand filmdetektiv, der har en uforlignelig evne til at grave informationer frem om de film, han har sat sig for at arbejde med. Og her er “The Making of Planet of the Apes” ingen undtagelse.
Man føres med kyndig hånd bag kulisserne på produktionen af “Planet of the Apes”, og man får et indgående kendskab til skabelsen af en af betydeligste science fiction-film fra 60’erne. Det er en guldgrube af viden, man præsenteres for, og Rinzlers egen fascination af filmen skinner igennem hele tiden.
Det er Fraser C. Heston – Charlton Hestons søn – der har skrevet bogens forord. Han var med på optagelserne som ung dreng, og hans anekdoter giver en anden og personlig vinkel på tilblivelsen af filmen – ikke mindst via samtaler, han har haft med sin far, og som videregives i bogen.
Bogen, der vanen tro er velskrevet, evner at formidle den filmhistoriske viden via et levende og entusiastisk sprog, der bobler og emmer af lidenskab. Det er tydeligt, at Rinzler vælger sine bogprojekter med omhu, og at filmene, han vælger at granske i det minutiøse, også er personlige favoritter, der har fulgt ham igennem livet.
Rinzler har haft adgang til flere forskellige arkiver, blandt andet Paramount Pictures, hvor han har støvet hundredvis billeder, stills, tegninger, manuskriptudkast, malerier op. Flere af dem har aldrig tidligere været gengivet, og mange af fotografierne stammer fra Charlton Hestons personlige samling.
Det er fascinerende at se, hvorledes en film, der har fulgt én i 36 år, er blevet til. Oplevelsen af filmen intensiveres, og da jeg genså den i forbindelse med, at jeg havde læst bogen, havde jeg flere “aha”-oplevelser, der satte ting på plads.
Filmen er en milepæl – både indenfor sin genre, men også filmhistorisk – og Rinzlers bog er en nødvendig ledsager til Schaffners mesterværk. I hvert fald, hvis ens interesse for film også glider over i den historiske og akademiske bane.
Jeg kan i øvrigt på det varmeste anbefale, at man læser bogen med Jerry Goldsmiths soundtrack i højtaleren … det højner og intensiverer oplevelsen og sparker gang i nostalgien. Ja, jeg oplevede ligefrem at blive katapulteret tilbage til 1984, hvor jeg første gang blev tryllebundet af det magiske univers, der blev skabt på The Fox Ranch i Malibu Canyon … noget som mit fortidige jeg ikke vidste.
