“Eternals” er 26. film i det fælles filmunivers, Marvel Cinematic Universe og er instrueret af Chloé Zhao. Hun vandt adskillige priser for “Nomadland” (2020) med Frances McDormand i den centrale rolle, blandt andet Guldløven ved Filmfestivalen i Venedig, en Golden Globe og en Oscar for bedste film og bedste instruktør. Zhao har også skrevet manuskriptet til “Eternals” sammen med Patrick Burleigh, Ryan Firpo, og Kaz Firpo.
Mens “Nomadland” havde et budget på 5 millioner dollars, har “Eternals” et på 200 millioner dollars, og tilsvarende en bugnende rolleliste med ti skuespillere alene til de titelbærende Evige: Sersi (Gemma Chan), Ikaris (Richard Madden), Kingo (Kumail Nanjiani), Sprite (Lia McHugh), Phastos (Brian Tyree Henry), Makkari (Lauren Ridlof), Druig (Barry Keoghan), Gilgamesh (Don Lee), Ajak (Salma Hayek) og Thena (Angelina Jolie). Hertil kommer Dane Whitman (Kit Harington) og Karun (Harish Patel) som de primære menneskelige sidekarakterer. Den overjordiske superheltegruppe er skabt af Jack Kirby og debuterede med tegneserien af samme navn i 1976. Kirby havde en forkærlighed for netop det kosmiske aspekt ved superhelteuniverset, noget han bragte til Marvel via De Fantastiske Fire, herunder Silver Surfer, Thor og hos konkurrenten DC Comics skabte Kirby New Gods, en race af overlegne væsner med inspiration fra græsk og romersk mytologi. På samme måde henter Eternals også inspiration fra særligt den græske mytologi, hvor hovedparten af medlemmerne har en tydelig forbindelse til græske sagn: Athene, Ikaros, Circe, Merkur og Hefaistos, men fx også babylonske helteepos (Gilgamesh).
Musikken til filmen er komponeret af Ramin Djawadi, måske bedst kendt for “Game of Thrones” (2011 -2019), men Djawadi har også lavet musik til “Iron Man” (2008), “Pacific Rim” (2013) og “Westworld” (2016- ), blot for at nævne et par værker. Filmfotograf er Ben Davis, hvis bagkatalog spændt bredt og han samarbejder jævnligt med Matthew Vaughn: “Layer Cake” (2004) med Daniel Craig, “Stardust” (2007), “Kick-Ass” (2010) og “The King’s Man” (2021). “Eternals” er desuden Davis’ femte film for Marvel: “Guardians of the Galaxy” (2014), “Avengers: Age of Ultron” (2015), “Doctor Strange” (2016) og “Captain Marvel” (2019). Davis var også filmfotograf på den flotte “Three Billboards Outside Ebbing, Missouri” (2017), som gav ham normeringer til bedste filmfotograf ved British Independent Film Awards, Satellite Awards og BAFTA Awards.
“Eternals” følger samlingen af de nærmest guddommelige skikkelser i løbet af filmens 157 minutter, der fragter publikum rundt på vores planet, også i forskellige tidsaldre, men det er ikke uden konsekvenser at være udødelig. Temaet om menneskelighed vægter Zhao tungt i “Eternals”, hvor de mange karakterer er en udfordring at realisere, når en oprindelseshistorie også skal fortælles. Et par bemærkninger kobler filmen til resten af Marvels filmunivers, men en endnu løsere kobling havde gjort filmen til mere end tilfældet er.
Jack Kirby yndede at dyrke det syrede kosmos og det er en skam, at “Eternals” er så tæt koblet til vores verden, filmen afviger dog tilpas fra Marvels formular til at skille sig ud med en mere tålmodig fortællestil, der både er ambitiøs og til tider meditativ, som også gør, at filmen kan opleves for lang. Ben Davis formår at fusionere sine flotte billeder med den velkendte æstetik fra Marvel til en visuel betagende film. På samme vis væver Ramin Djawadi en musikalsk tråd, hvilket komplimenterer billedside, instruktion og handling. Ensemblet af skuespillere gør det fint som overjordiske væsner, specielt Chan som Sersi, hvorimod Salma Hayek (Ajak) og særligt Angelina Jolie (Thena) glider noget ind og ud af handlingen, der dermed giver plads til mindre kendte ansigter som Lia McHugh (Sprite). Don Lee (Gilgamesh), Lauren Ridlof (Makkari) og Barry Keoghan (Druig). En af udfordringerne ved filmen er karakterernes lettere kølige afstand til menneskearten, der kan give persongalleriet en distancerende snert, men senere begivenheder sætter det aspekt i et mere relevant lys.
“Eternals” tilbyder et interessant indblik i menneskelighed, udødelighed og fri vilje versus skæbne, og bør tilfredsstille og til dels udfordre etablerede tilhængere af Marvel med sin blanding af humor, drama og action, og gøre nyankommne tilstrækkelig nysgerrige efter mere. De Evige vil med sin mere utraditionelle stil sandsynligvis også dele vandene som Moses gjorde, muligvis på foranledning af halvguderne. Filmen er et stykke fin underholdning og skiller sig ud med sin følsomhed, tålmodighed og diversitet blandt andre film hos Marvel, selvom det havde gavnet den samlede filmoplevelse, hvis lænkerne til de foregående film var smidt mere konsekvent.