NYE BØGER: “Anders Ands Filmklassikere”

Story House Egmont udgiver i dag bogen “Anders Anders filmklassikere”, der hylder en lang række perler, klassikere og mesterværker fra filmhistoriens bugnende klædeskab. Blandt andet kan man læse andeficerede udgaver af Indiana Jones: Jagten på den forsvundne skat, James Bond: Goldfinger, Jurassic Park, Hitchcocks Skjulte øjne, Star Trek, Pirates of the Caribbean, Sherlock Holmes: Baskervilles hund, De uovervindelige, Dr. Jekyll og Mr. Hyde, Pulp Fiction og The Usual Suspects.

Forlaget skriver følgende om bogen:

Anders And laver sjov med filmklassikerne! Filmhistorien strækker sig mere end 100 år tilbage i tiden til slutningen af 1800-tallet, hvor man gjorde de første spæde forsøg på at lave film af objekter i bevægelse. Gennem tiden har filmindustrien vokset sig enorm, og vi er blevet underholdt af mysterier, thrillere, dramaer, gysere, komedier, romantiske og animerede film! I løbet af årene er film, musik, verdenshistorien, begivenheder og litterære værker et utal af gange blevet udsat for vores venner fra Andeby, som har bragt dem Jorden rundt i populære fortællinger fra virkelighedens verden. I denne udgivelse bliver du præsenteret for nogle vaskeægte filmklassikere, der alle har været en tur igennem Andeby-universet og er blevet til med originalerne som inspirationskilde. Og det har resulteret i, at det i vores versioner ikke altid går, som du måske troede, at det ville gå…

Info om bogen:

Sprog: Dansk
Sideantal: 392
ISBN: 9788793840805
Format: 20,7 x 25,6 cm
Udkommer: 06. maj 2022
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Indbundet
Forlag: Story House Egmont
Tegner: Forskellige
Forfatter: Forskellige
Oversætter: ?


© Story House Egmont (cover)