Gads Forlag udgiver i dag Dave Goulsons “Den tavse klode: Sådan forhindrer vi insekternes undergang”. Bogen er oversat af Kjeld Hansen, der er én af Danmarks førende miljøforfattere.
Forlaget skriver følgende om bogen:
Dave Goulson er en af verdens førende eksperter i bier, og hans indlevende bog, Den tavse klode, giver en formidabel indsigt i insekternes forunderlige liv og betydning for alt andet liv på Jorden. Bogen er en international bestseller og både en uhyre velskrevet kærlighedserklæring og et tvingende opråb med potentiale til at blive samme banebrydende miljøklassiker som Det tavse forår af Rachel Carson, der udkom i 1962 og var årsag til, at miljødebatten for alvor blev sparket i gang internationalt.
Verden over er insekterne i voldsom tilbagegang, og hvis de arbejdsomme skabninger overhovedet skal overleve og trives, er der brug for en verdensomspændende opvågnen og debat om, hvordan vi får en giftfri fremtid. Ikke mindst i Danmark, det er det hårdest dyrkede land i Europa og det land, som levner mindst plads til naturen.
Info om bogen:
Titel: Den tavse klode: Sådan forhindrer vi insekternes undergang
Forfatter: Dave Goulson
Sprog: Dansk (oversat fra engelsk)
Sideantal: 393
ISBN: 9788712071891
Format: 16,3 x 23,4 cm
Udkommer: 19. maj 2023
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hardcover med smudsomslag
Forlag: Gads Forlag
Oversætter: Kjeld Hansen
Omslagsgrafiker: Karin Friis Hansen