NYE BØGER: “De bjergtagne” af Anders de la Motte

Modtryk udgiver i dag svenske Anders de la Mottes “De bjergtagne”, der er første roman i “Leonore Asker”-serien om Leonore Asker og Martin Hill. Forlaget skriver om serien, at den (…) foregår i grænselandet mellem Skåne, Småland og Blekinge – og mellem normalitet og vanvid.

Forlaget skriver følgende om bogen:

Leonore Asker er tæt på at nå sit mål: at blive chef for afdelingen for personfarlig kriminalitet i Malmø. Men midt i en højprofileret kidnapningssag vælger ledelsen at “forfremme” hende til chef for den såkaldte afdeling for glemte sager og fortabte sjæle, en enhed for håbløse og halvglemte sager, der holder til i politihusets kælder.

På trods af ydmygelsen bliver Asker interesseret i en af de besynderlige sager. Nogen placerer små ildevarslende figurer i et modeltogslandskab – og en af figurerne forestiller kvinden fra kidnapningssagen.

Sagens forbindelser til skjulte og forfaldne bygninger får Asker til at kontakte Martin Hill, lektor i arkitektur med særlig interesse for urban exploration. Asker og Hill får mistanke om, at der under nogle af de tilsyneladende banale sager i Askers nye afdeling gemmer sig en usædvanlig form for ondskab.

Info om bogen:

Titel: De bjegtagne (første bind i “Leonore Asker-serien)
Forfatter: Anders de la Motte
Sprog: Dansk (oversat fra svensk)
Sideantal: 489
ISBN: 9788770079242
Format: 22,3 x 15 cm
Udkommer: 26. maj 2023
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Indbundet
Forlag: Modtryk
Oversætter: Louise Urth Olsen
Omslagsgrafiker: Harvey Macaulay / Imperiet


© Modtryk (cover)