NYE BØGER: “Dracula genfortalt” af Kenneth Bøgh Andersen

Politikens Forlag udgiver i dag tredje og sidste bind i Kenneth Bøgh Andersens gendigtningsserie af klassiske gyser-romaner. Denne gang er det vampyren over alle vampyrer, han genbesøger. Nemlig Bram Stokers kongevampyr “Dracula”. Som det også var tilfældet med “Frankenstein” og “Jekyll og Hyde”, så er “Dracula” også udstyret med flotte sort/hvide illustrationer af Rasmus Jensen, læsebånd med mere.

Om bogen skriver forlaget følgende:

Blodet er liv. Bram Stokers udødelige vampyrhistorie nænsomt genfortalt af den danske gysermester.

Kenneth Bøgh Andersen åbner døren ind til Dracula for os alle sammen i denne overlegne og hårrejsende genfortælling af Bram Stokers udødelige klassiker.

Ingen anden skurk er blevet for­tolket så mange gange i populær­kulturen som grev Dracula, som vi alle føler, at vi kender, selvom de færreste af os nok har læst det store kollageværk fra 1897.

Kenneth Bøgh Andersen genfortæl­ler loyalt og urovækkende historien om den unge Jonathan Harker, der ulyksaligt havner på grevens slot i Transsylvanien og mister sin for­stand og sin forbindelse til virkelig­heden, mens greven planlægger at indtage både London og Jonathans elskede Mina. Fascinationen af vampyrer er ikke blevet mindre siden 1897, og Kenneth Bøgh An­dersen folder elegant fortællingen ud for den moderne læser.

Info om bogen:

Sprog: Dansk
Sideantal: 336
ISBN: 9788740064544
Format: 151×228
Udkommer: 14. september 2023
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hardback
Indholdsgrafiker: LYMI, Rasmus Jensen Illustration
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: Simon Lilholt


© Politikens Forlag (cover)