NYE BØGER: “Glashuse” af Louise Penny

Politikens Forlag / Hr. Ferdinand har i dag udgivet “Glashuse”, der er trettende bog i canadiske Louise Pennys Armand Gamache-serie.

Forlaget skriver følgende om bogen:

Der går et gys gennem Three Pines, da en kutteklædt skikkelse viser sig på fælleden en kold og våd novemberaften, og da skikkelsen endelig forsvinder, er lettelsen for beboerne kortvarig, for i den gamle jordkælder under kirken finder man et lig. Det bliver atter en gang op til kriminalinspektør Armand Gamache at finde sandheden bag den mystiske skikkelse.

Nogle måneder senere befinder Gamache sig i en retssal for at komme til bunds i mysteriet, der viser sig at trække tråde tilbage til middelalderens Spanien, over finanskrisen i 2008 og frem til opioidkrisen i Nordamerika. I den glohede retssal tvinges han til at konfrontere sig selv. Kunne han have gjort mere? Har han gjort det rigtige? Og hvordan vil han blive dømt i den højeste ret?

Info om bogen:

Titel: Glashuse (bind 13 i Armande Gamache-serien)
Forfatter: Louise Penny
Sprog: Dansk (originalsprog engelsk)
Sideantal: 480
ISBN: 9788775716883
Format: 14,5 x 22 cm
Udkommer: 02. oktober 2023
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hæftet
Oversætter: Niels Henning Kragh Jensby
Omslagsgrafiker: Sofie Winding Studio
Forlag: Politikens Forlag / Hr. Ferdinand / North Audio Publishing


© Politikens Forlag / Hr. Ferdinand / North Audio Publishing (cover)