Efterårets indtog i haven (silende regn, der får pigernes kastanjer og bladene på havebordet til at skinne blanke og våde) får mig til at tænke på Benny Andersens digt “Widescreen” fra debutdigtsamlingen “Den musikalske ål” fra 1960.

Jeg vandrer kølig og blodforladt
og vrisser ad solnedgangen.
Widescreen! Hollywood! Technicolor!
Og glor så ned i fliserne
frankeret med fedtede blade.

Da smælder en kastanje for min fod.
Et blankt brunt øje åbner sig.
Skuer himmel og jord
for første gang.