WAR IS PEACE
FREEDOM IS SLAVERY
IGNORANCE IS STRENGTH

Sådan står der tidligt (med insisterende kapitalbogstaver) i George Orwells roman “1984”. Ordene pryder Ministry of Truth-bygningen, der er ét af de fire fiktive ministerier, der skildres i romanen, som udkom i 1949 – altså 4 år efter afslutningen på anden verdenskrig. Det er en fortælling om masseovervågning og rædslerne ved det totalitære regimes magt over borgerne, og det er blandt andet Nazityskland og det stalinistiske Rusland, der har fungeret som inspiration for Orwell.

Så da jeg forleden læste, at talskvinden for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, igen udtaler, at George Orwells dystopiske klassiker handler om liberalismens undergang og ikke om det totalitære styres undertrykkelse og sproglige kontrol af dets borgere, listede ovenstående motto sig fluks ind i mine tanker. Det fungerer som et perfekt billede på det russiske regime, hvor Zakharova er med til at styre og censurere presse- og informationsområdet benhårdt. Kunsten (mis)bruges ofte i propagandaøjemed, og her er litteraturen ikke en undtagelse.

For Maria Zakharova er naturligvis ganske klar over, hvad hun gør, når hun kalder den gængse læsning af Orwells roman for “(…) one of the biggest global fakes” … ja, hun er blot med til at virkeliggøre ovenstående motto: for krig er fred, frihed er slaveri og uvidenhed er styrke! Sådan lægger man bånd på borgerne, sådan knebler man dem, sådan giver man dem skyklapper på.

Et topstyret regime som det russiske, der undertrykker den frie tanke, censurerer kunst og kunstnere, manipulerer med medierne, lukker det ene uafhængige Kreml-kritiske medie efter det andet, sætter folk i fængsel, der står i opposition til den førte politik (ja, sågar slår dem ihjel) og forfølger homoseksuelle, ja et sådant bryder sig naturligvis ikke om Orwells roman. Det siger sig selv.

Derfor: Læs “1984” – den har desværre aldrig været andet end uhyggeligt vedkommende.