„Die Hard‟ møder „Home Alone‟ i norske Tommy Wirkolas „Violent Night‟ fra 2022.

Julemanden, der spilles af David Harbour, har i alvorlig grad mistet troen på julen: Han er blevet desillusioneret, deprimeret og småalkoholiseret. Højtidernes højtid er blevet overfladisk og merkantil, og børn har forvandlet sig til små, utaknemmelige og egenkærlige bæster. Heldigvis genfinder han sig selv – og troen på julen – da en lille pige har brug for hans hjælp til at bekæmpe en flok terrorister og velbevæbnede lejesoldater, der er ude efter hendes farmors mange millioner.

Der går hurtigt blodbad i det hele, og julemanden viser sig at være en ferm bekæmper af fæle banditter. Sjældent har der været så meget splat og blodsprøjt i en julefilm, der dyrker det makabre samt excellerer i opfindsomme aflivningsmetoder, der på fantasiens karakterskala er til UG!

Man kan godt mærke, at Wirkola er fan af Quentin Tarantino, og hvad han startede i sine „Død sne‟-zombiefilm, fortsætter han virtuost i „Violent Night‟ – i øvrigt møder filmens skurk sit endeligt på en yderst påhitsom måde. Og ja, så er der også en fin kælketurs-cadeau til „Fars fede juleferie‟ (Beverly D’Angelo spiller da også filmens følelseskolde og selvoptagede matriark, så det passer som hånd i handske.)

„Violent Night‟ er en julefilm til alle dem, der ikke orker falsk sødme, klæg kærlighed og metermåls-film overstrøet med glimmer og glitter, men som sætter pris på sort humor, kvikke replikker og velorkestreret splatter-action.