Julen 2010 og 2011 udgav forlaget Lindhardt & Ringhof to små novellesamlinger. Den første hed “Bitre mandler”, og den opfølgende fik – meget passende – titlen “Flere bitre mandler”.

Bøgerne udgøres af en række noveller, der alle foregår i julen med mord, gys og spænding som fællesnævner. Idéen er god, men desværre er de fleste noveller i de to petit bøger af en sådan kaliber, at man glemmer dem, imens man læser.

Dog er der en, jeg hvert år vender tilbage til, nemlig Dan Turèlls “White Chritsmas” fra 1989, der oprindeligt indgik i novellesamlingen “Mord på markedet”, der igen var en del af hans “Mord”-serie. Novellen, der har Turèlls navnløse journalist-detektiv i hovedrollen, og som med vid og bid og humor tager et kritisk blik på julen, der er blevet ren konsum og kapitalisme, oser af atmosfære, og hans særlige stil, hvor banale almindeligheder bliver serveret med filosofisk inderlighed, gør, at jeg altid klukker mig igennem fortællingen.

Derfor: læs “White Christmas”, læs Turèll.