NYE BØGER: “Kaninjægeren” af Lars Kepler

Gutkind genudgiver i dag sjette bind i Lars Keplers (pseudonym for ægteparret Alexandra og Alexander Ahndoril) krimiserie om kommissær Joona Linna. “Kaninjægeren” udkommer med ny forside, og romanen udkom oprindeligt på dansk i 2016 på Gyldendal.

Om bogen skriver forlaget følgende:

Joona Linna har tilbragt to år i et højsikret fængsel, da han bliver ført væk for at deltage i et hemmeligt møde.

Politiet har brug for hans hjælp til at stoppe en gådefuld morder, der kaldes Kaninjægeren. Den eneste sammenhæng mellem hans ofre er, at de alle hører et barn sige et rim om kaniner, inden morderen kommer.

Tilfældigt havner tv-kokken Rex Müller midt i begivenhedernes centrum. For første gang skal han være alene med sin søn, men i stedet for tre afslappende uger bliver det en lang, skræmmende kamp for overlevelse.

Joona Linna og Saga Bauer er tvunget til at arbejde sammen i hemmelighed for at få stoppet Kaninjægeren, før det er for sent.

Info om udgivelsen:

Sprog: Dansk (oversat fra svensk)
Sideantal: 576
ISBN: 9788743407720
Udkommer: 07. marts 2024
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Paperback
Forlag: Gutkind
Omslagsgrafiker: Jesper Klint Kistorp
Oversætter: Simon Lilholt


© Gutkind (cover)