NYE BØGER: “Sandmanden” af Lars Kepler

Gutkind genudgiver i dag fjerde bind i Lars Keplers (pseudonym for ægteparret Alexandra og Alexander Ahndoril) krimiserie om kommissær Joona Linna. “Sandmanden” udkommer med ny forside, og romanen udkom oprindeligt på dansk i 2013 på Gyldendal.

Om bogen skriver forlaget følgende:

En nærmest spøgelsesagtig bleg og udmattet ung mand kommer en kold vinternat syd for Stockholm gående på en høj jernbanebro. På sygehuset konstateres det, at den stærkt afkræftede og nedkølede mand har legionærsyge.

Det viser sig, at han blev erklæret død for syv år siden. Manden var et af Jurek Walters sidste ofre. Den gådefulde seriemorder, som kommissær Joona Linna fik arresteret og dømt til retspsykiatrisk forvaring i total isolation.

Hvor har den unge mand opholdt sig i al den tid? Den gamle sag må tages op igen. Det haster. Det haster meget. Joona Linna sætter sin kollega Saga Bauer på en næsten umenneskelig opgave.

Info om udgivelsen:

Sprog: Dansk (oversat fra svensk)
Sideantal: 528
ISBN: 9788743407683
Udkommer: 07. marts 2024
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Paperback
Forlag: Gutkind
Omslagsgrafiker: Jesper Klint Kistorp
Oversætter: Simon Lilholt


© Gutkind (cover)