NYE BØGER: “Holly” af Stephen King

Holly Gibney er tilbage i Stephen Kings nyeste roman, der meget passende bærer hendes navn som titel. “Holly” er endnu et digeret værk fra gysets mester, og denne gang bevæger vi os ind i kannibalismens mørke grænseland. Romanen er netop udkommet fra Politikens Forlag / Hr. Ferdinand.

Om bogen skriver forlaget følgende:

Da Penny Dahl ringer til detektivbureauet De Der Søger for at få hjælp til at finde sin forsvundne datter, er Holly Gibney ikke meget for at tage sagen. Hendes partner, Pete, har corona, hendes mor (med hvem hun havde en indviklet relation) er lige død, og Holly skulle egentlig være på orlov. Men noget i Penny Dahls desperate stemme gør det umuligt for Holly at afvise hende.

Blot få gader fra Bonnie Dahls forsvindingssted bor professorerne Rodney og Emily Harris. De er indbegrebet af borgerlige dyder: De har giftet sig i livets efterår, de er fulde af hengivenhed over for hinanden, og de har begge en livslang akademikerkarriere bag sig. Men i kælderen under det polerede og velholdte hjem med bøger fra gulv til loft skjuler de en modbydelig sandhed, som muligvis er relateret til Bonnies forsvinden. Det bliver en vanskelig opgave at blotlægge den velbevarede hemmelighed, for Rodney og Emily er både kloge, tålmodige og nådesløse.

Info om bogen:

Sprog: Dansk (oversat fra engelsk)
Sideantal: 560
ISBN: 9788740088823
Format: 145×220
Udkommer: 13. marts 2024
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hæftet
Forlag: Hr. Ferdinand
Omslagsgrafiker: Sofie Winding Studio
Oversætter: Jakob Levinsen


© Politikens Forlag / Hr. Ferdinand (cover)