“Furiosa: A Mad Max Saga” (2024) er femte film i Mad Max-filmserien, alle instrueret af George Miller. Filmen er en forhistorie til den mesterlige ”Mad Max: Fury Road” (2015) og tjener som oprindelseshistorie for Furiosa (Alyla Browne/Anya Taylor-Joy). Den rolle blev spillet af Charlize Theron i filmen fra 2015. Over for den yngre version af Furiosa står Dementus (Chris Hemsworth), hvor også Praetorian Jack (Tom Burke) og Immortan Joe (Lachy Hulme) indtager centrale roller.
Manuskriptet er skrevet af Miller selv sammen med Nico Lathouris, som også var del af skrivegruppen bag forgængeren. Filmfotografen Simon Duggan, der gør et flot stykke arbejde, har blandet arbejdet på ”Hacksaw Ridge” (2016), instrueret af den originale Mad Max-skuespiller, Mel Gibson. Musikken er komponeret af hollandske Tom Holkenborg, hvis bagkatalog rummer film som ”Deadpool” (2016) og adskillige samarbejder med Zack Snyder.
“Furiosa: A Mad Max Saga” er episk anlagt og samtidig den hidtil mest personlige film i serien. Dog lider filmoplevelsen under at være episodisk opdelt, hvilket trækker tempoet ud og svækker fokus. Med sine 148 minutter er det den hidtil længste film i serien, og længden mærkes – særligt i anden akt. Udover at være den længste film, er det også den dyreste af de fem med et potent budget på 168 millioner dollars. Effekterne er overvejende praktiske, men et par gange er computereffekterne synlige – selv for det utrænede øje.
Hvad “Furiosa: A Mad Max Saga” savner i fokus og tempo, kompenserer George Miller med fantasi og opfindsomhed. Filmen byder på imponerende sekvenser fyldt med højoktans action, hæsblæsende lyddesign og lektioner i visuel mesterklasse.
Anya Taylor-Joy er overbevisende i titelrollen, trods traditionen som ordknap protagonist, som den yngre Furiosa. Og så er Chris Hemsworth god – det bedste, han har været. Dementus er strategisk, grusom og til tider ret morsomt selskab uden at forfalde til klichéer. Motivationen hos Dementus, der kommer på det helt rette tidspunkt, er dygtigt skrevet.
Forhistorien om Furiosa har absolut sine styrker, men lever overvejende i skyggen fra ”Mad Max: Fury Road”, og gensynet med ødemarken føles mindre frisk og levende. “Furiosa: A Mad Max Saga” er en god film med tydeligt talent foran og bagved kameraet, men desværre er enkeltdelene stærkere end filmen som helhed.
