Jeg havde været på kloden et lille år, da bogen på billedet udkom. Det er 46 år siden i år. Selv begyndte jeg at læse “Lademanns naturårbøger”, da jeg var omkring 8 år gammel. Min mormor havde dem stående i reolen, og de var vejvisere ind i den verden, jeg siden har interesseret mig brændende for. Jeg har dog næppe som purung og verdenssituations-uvidende purk forstået, at miljøet og naturen også den gang havde det alt andet end godt.

Det var Torben W. Langer, der fungerede som redaktør og forfatter på bogserien, og han skriver i forordet, at:

Interessen for naturen og dens fænomener er i stadig fremgang – rimeligvis i takt med den stigende forståelse af, at der år for år bliver mindre og mindre natur til flere og flere mennesker. De forunderlige fænomener, der udspilles omkring os, til lands, til vands og i luften, er ved at blive en mangelvare, ikke blot i de højt industrialiserede nationer, men også dér, hvor vi blot for et årti eller to siden anså deres fortsatte eksistens for en selvfølgelighed. I dag ved vi, at Sydhavets koraller er ved at dø af forurening, at der er betænkelige mængder DDT i kødet på Antarktis’ sæler og pingviner, og at japanske kontrollører med geigertællere må undersøge de fisk, der bringes i land fra Stillehavet.

Senere i bogen skriver Langer om Køge Bugt, der slagtes for at skabe bademuligheder for borgerne:

Mens man på verdensbasis går ind for bevarelsen af vådområderne, der er så væsentlige for dyrelivets fremtidige beståen, omdannes nu et af de store og vigtige til rekreativt område. 1.2 millioner kubikmeter sand pumpes op af bunden til et kunstigt klitlandskab med kunstige indsøer. Her vil befolkningen kunne nyde Øresunds krystalklare badevand et par måneder om året og hente sol og sundhed med hjem til betonburene. Det koster ikke blot et trecifret millionbeløb. Bugtens og strandkantens dyreliv betaler med eksistensen. Dværgternen fordrives fra en af sine få ynglepladser. Fiskene mister det flade vand, hvor deres yngel voksede op. Dog, hvad betyder det? Politikerne fik deres vilje, til almenhedens og egen gavn…

Nej, verden af i går var ikke nødvendigvis det paradis, man kan have for vane at fremhæve den som, og historien har det med at gentage sig selv (især, når den skrives af vores politikere).

Se blot på…

– Cheminovas fortsatte forurening af Vesterhavet (smukt faciliteret af Miljøministeriet)
– Vores bundslæbende trawlfiskeri (der burde forbydes ved EU-lov i alle danske farvande)
– Den unødvendige fangst af stenbider (den fanges for sine smagsneutrale rogn)
– Den politiske ophævelse af naturbeskyttelsesloven (alt kan eksproprieres)
– Biodiversitetskrisen (politikere bruger plaster til åbent benbrud)
– Fældning af naturskov (midt i ynglesæsonen)
– Nye broforbindelser og motorveje (der pløjer sig igennem beskyttet og sårbar natur)

Og, og, og…