70’erne var et fantastisk årti i amerikansk filmhistorie. Mange vil mene det bedste, og en af de film, der var med til at definere årtiet, var Ridley Scotts mesterlige rumgyser “Alien” fra 1979. Det er en af de film, hvis skuldre er brede nok til at bære prædikatet “mesterværk” uden at udvande det.

Den 15. august kommer der så endnu et kapitel i filmserien. Denne gang er det Fede Alvarez, der sidder i instruktørstolen, så det bliver uden tvivl en grafisk udpenslet og ret blodig sag, vi kommer til at lægge øjne og ører til. Og jeg glæder mig faktisk (ja, jeg kan godt lide Alvarez’ udgave af “Evil Dead”).

“Alien: Romulus” kiler sig tidsmæssigt ind mellem Ridley Scotts “Alien” og James Camerons efterfølger fra 1986, “Aliens” – en fantastisk film, hvor horror og action splejses formfuldendt sammen.

Jeg elsker de to første film i den originale tetralogi, Scotts og Camerons, og jeg har det godt med de to sidste (Finchers og Jeunets). Til gengæld eksisterer “Alien vs. Predator”-filmene ikke i min verden, og Ridley Scotts to “Prometheus”-film har jeg ved gensyn lært at sætte pris på.

Plakaten til “Alien: Romulus” lover implicit, at det bliver en blodig omgang … og husk: In space no one can hear you scream!