Man bør se Liz Garbus’ smukke dokumentarfilm om eventyreren og miljøforkæmperen Jacques-Yves Cousteau, hvis man interesserer sig for verdenshavenes historie.
Cousteau er fyrtårnet, der var mit store ungdomsidol! Jeg vil (her på feriens faldereb og inden, vi igen glider ind i hverdagens hamsterhjul med ulideligt fastlagte skemarytmer) anbefale alle at se filmen, der, hvis man har dyrket moden at gå med skyklapper, må være en øjenåbner.
“Becoming Costeau” viser blandt andet, at man allerede i 50’erne talte om biodiversitet, som mange i dag (grundet manglende formidling eller ditto interesse) fejlagtigt tror er et nyopfundet og moderne fænomen, selvom det har over 70 år på bagen. Filmen er ikke sovset ind i blind sentimentalitet og eventyrromantik, men skildrer åbent og nuanceret den udvikling, naturelskeren Costeau gennemløb fra 30’erne til 90’erne. Han blev også klogere – i visse tilfælde af skade – og især fra 60’erne og ind i 90’erne havde han status og gennemslagskraft. Han var politiker uden at være politiker, og alle landes statsoverhoveder lyttede til ham, når han formidlede kærligheden til naturen og verdenshavene: Allerede i 50’erne og 60’erne led de letpåvirkelige økosystemer voldsomt under menneskets altødelæggende indflydelse.
Costeau gled på et tidspunkt ind i en mørk kynisme, der gjorde, at den amerikanske tv-station ABC afbrød sammenarbejdet med ham og gravlagde tv-serien “The Undersea World of Jacques Cousteau” (1966-1976). Han mistede for en stund (blandt andet foranlediget af en tragedie i familien) troen på menneskehedens vilje til at handle aktivt på naturens vegne.
Episoderne i tv-serien fik en dyster tone, Cousteau begyndte at tale rent ud af posen, og den slags uindpakkede sandheder mente den amerikanske tv-station ikke, at man kunne byde seerne. De ville have undervandseventyr i azurblåt vand med farvestrålende fisk og smukke koralrev. De ville ikke høre om dumpninger af miljøgiftigt affald, ødelæggelsen af økosystemer og tilintetgørelsen af koralrev, der var begyndt at forvitre og forsvinde. Nej, alt er godt, når skyklapperne er på!
Meget har ændret sig i dag, meget har ikke!
