NYE BØGER: “De blødende hjerters klub” af Elly Griffiths

Harbinder Kaur konfronteres med storbyens mørke sider i sit nye job som vicekriminalkommissær i London, da en politiker bliver fundet død til en gammel elev-fest. Tredje selvstændige bind i Elly Griffiths’ serie om Harbinder Kaur er ude fra Gads Forlag. En sprudlende Agatha Christie-inspireret fortælling fuld af spænding og et rigt, hyggeligt persongalleri.

Forlaget skriver følgende om bogen:

Et prominent parlamentsmedlem bliver fundet død til en gammel elev-fest. Det viser sig, at kriminalassistent Cassie Fitzherbert kendte offeret fra sin skoletid, og ikke nok med det – hun og offeret havde også en mørk hemmelighed til fælles: Sammen med en flok venner var de for mange år siden skyld i en anden elevs død. Cassie mistænker, at en af hendes gamle venner fra skoletiden kan have slået ihjel igen. Har hun ret, eller blev offeret dræbt af en af sine politiske fjender? Hvis hun kan overbevise vicekriminalkommissær Harbinder Kaur om det sidste, kan det måske lykkes hende at holde sin egen dunkle fortid hemmelig – og noget tyder på, at hun har heldet med sig. Indtil endnu et mord finder sted …

Info om bogen:

Titel: De blødende hjerters klub (Bind 3)
Forfatter: Elly Griffiths
Sprog: Dansk (Originalsprog: Engelsk)
Sideantal: 360
ISBN: 9788712072713
Udkommer: 20. september 2023
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hardcover
Forlag: Gads Forlag
Oversætter: Ane Lauenblad
Omslagsgrafiker: Ingen info


© Gads Forlag (cover)